Blev først meldt savnet: Nu er 24-årig fodboldspiller fundet død

Kamille Isaksen

2 timer siden

|

05/02/2025
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvil i fred.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fodboldverdenen er i sorg efter nyheden om, at den 24-årige schweiziske fodboldspiller Jakov Jelkic er blevet fundet død i den spanske by Alicante.

Det bekræfter både spansk politi og Jelkics klub, FC Granges-Paccot, der nu mindes deres holdkammerat med stor sorg.

Nyheden kommer efter flere dages intens eftersøgning, hvor den unge spiller var meldt savnet efter en bytur under en træningslejr.

Forsvandt efter en aften i byen

Jakov Jelkic og hans hold befandt sig i Alicante, hvor de deltog i en træningslejr for at forberede sig til den kommende sæson.

I weekenden fik spillerne fri til at tage ud i byen, men efterfølgende vendte Jelkic aldrig tilbage til hotellet.

Da han ikke dukkede op, blev han hurtigt meldt savnet, og de efterfølgende dage blev brugt på at lede efter ham.

I forbindelse med hans forsvinden blev dette opslag delt på de sociale medier.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nu har spansk politi bekræftet det tragiske udfald, Jakov Jelkic er fundet død.

Nyheden om Jelkics død har ramt hans klub, FC Granges-Paccot, hårdt.

I en officiel udtalelse beskriver klubben deres dybe sorg over at miste en talentfuld spiller og en afholdt ven.

"Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om Jakovs bortgang. Vores tanker går til hans familie, venner, holdkammerater og alle dem, der kendte ham."

Alt tyder på en tragisk ulykke

Spansk politi arbejder fortsat på at klarlægge omstændighederne bag dødsfaldet, men de mistænker ikke nogen forbrydelse.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at Jelkic er faldet i vandet og druknet i en tragisk ulykke.

Jakov Jelkic blev blot 24 år gammel. Hans død efterlader en klub, en familie og en fodboldverden i sorg over et talent, der gik bort alt for tidligt.

Du kan se klubbens opslag her: