Mette Frederiksen kryber til korset: Jeg begik en fejl

Nicolai H

29 uger siden

|

29/05/2024
Politik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu forklarer - og undskylder - landets statsminister.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Statsminister Mette Frederiksen har under sin embedsperiode ofte stået over for kritik for sin tilbageholdenhed med at indrømme fejl.

Men under Folketingets afslutningsdebat i dag kom der indrømmelser fra talerstolen.

Frederiksen erkendte, at hun har ladet sig påvirke af sociale mediers skævvredne billede af danskernes arbejdsliv.

Det skriver B.T.

Instagram-fælden

Frederiksen indrømmede, at hun fejlagtigt havde antaget, at der var en større tendens blandt danskere til at fravælge arbejde, baseret på indtryk fra Instagram.

"Jeg forsøgte at gå op imod den italesættelse, jeg synes, der findes i nogle kredse.Hvor man taler det at arbejde ned. Bruger udtryk som ’hamsterhjul’. Og giver indtryk af, at vores arbejdsliv altid skal være spændende og udviklende. For den enkelte. Men i virkeligheden begik jeg en fejl. Jeg blev fanget ind i Instagram og fortællingerne om nogle få, der helt vælger arbejdslivet fra. For det er jo ikke det generelle billede," udtalte hun.

Kontroversiel udtalelse om arbejdsmoral

Debatten om danskernes arbejdsmoral har raset det seneste år, især efter Frederiksens udtalelse i marts, hvor hun sammenlignede europæernes og russernes arbejdsmoral.

På en konference på Christiansborg sagde hun: "Samlebåndene kører i Rusland 24/7", mens diskussionen i Europa mest handler om at arbejde mindre. Frederiksen mente, at der var noget galt med danskernes mentalitet, som burde ændres. Hun brugte russerne som eksempel og forklarede, at "de ikke går hjem fra samlebåndet klokken 16 - så det burde danskerne heller ikke."

To måneder senere, på arbejdernes internationale kampdag 1. maj, benægtede Frederiksen, at hun havde kritiseret danskernes arbejdsmoral. Hun hævdede, at hendes ord var blevet taget ud af kontekst.

I dagens debat gentog hun denne holdning:

"Måske ramte jeg bolden skævt. Eller blev misforstået. Måske begge dele. I hvert fald blev det oversat til, at danskerne skal arbejde mere. Og det beder hverken regeringen eller jeg om."

Statsministeren erkendte også, at hun havde undervurderet modstanden mod at afskaffe Store Bededag. Hun tilstod, at hun ikke havde forventet den kraftige modstand, som forslaget mødte.