Skræmmende nyt fra dansk by: 21-årig kvinde i uhyggeligt knivdrama

Emil Martesen

29 uger siden

|

29/05/2024
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
21-årig kvinde tiltalt i uhyggeligt knivdrama.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi har rejst tiltale mod en 21-årig kvinde fra Roskilde.

Kvinden er blevet tiltalt for drabsforsøg, efter at en 46-årig kvinde i september 2023 blev stukket i ryg og nakke med en kniv.

Sådan lyder meldingen i pressemeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 46-årige var ude at gå en tur i grønne område ved Hyrdehøj, da hun blev stukket ned bagfra af en gerningsmand, der efterfølgende forsvandt fra stedet.

Politiets efterforskning førte frem til, at den nu 21-årige kvinde kunne anholdes måneden efter. I forbindelse med efterforskningen havde politiet gennemset et meget omfattende videomateriale fra kameraer i området, og det blev da også optagelser fra et overvågningskamera ved et supermarked, der førte politiet på sporet af den nu tiltalte:

"Sagen er et godt eksempel på værdien af videoovervågning. Jo nemmere og hurtigere vi kan få overblik over kameraer i et givent område, jo mere hjælper det vores efterforskning af især de alvorlige sager. Derfor opfordrer vi til, at flest muligt får registreret deres kameraer i politiets kameraregister", siger politikommissær Kim Lech fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Foto: Presse-fotos.dk