Når skraldemanden, tømreren eller bageren klager over smerter efter mange år med hårdt fysisk arbejde, så betyder det ikke, at de ikke er i stand til at blive på arbejdsmarkedet - eller at smerterne overhovedet er knyttet til deres job.
Sådan lyder det fra Liberal Alliances Joachim B. Olsen til Avisen.dk.
- En arbejdsskade betyder ikke nødvendigvis, at man ikke kan arbejde. Masser af danskere har problemer med daglige smerter. Men det kan jo skyldes mange ting, hvis man for eksempel har ondt i ryggen, siger Joachim B. Olsen.
Han anerkender, at man sagtens kan komme til skade i forbindelse med sit arbejde i så svær grad, at man ikke længere kan arbejde. Men det sker sjældent, at arbejdsskader tilskrives nedslidning, når man kigger i statistikkerne, påpeger han.
Derfor mener folketingspolitikeren ikke, at nedslidning på grund af arbejde er et stort problem.
Det er kun en lille andel af dem, der tilkendes førtidspension, der rent faktisk er fysisk nedslidte på grund af det arbejde, de har udført.
- Det, der giver førtidspension, er primært psykiske lidelser eller dårligt helbred som følge af en livsstil med rygning, alkohol og overvægt. Det skyldes ikke, at vi overordnet har et hårdt og brutalt arbejdsmarked, siger Joachim B. Olsen til Avisen.dk.
Han mener ikke, som han også forklarede i sidste uge, at ulighed i levealder hænger sammen med, om folk har et fysisk hårdt arbejde. Det er tværtimod dårlig livsstil, der tager livet af nogle danskere før andre.
Den udmelding bakkes op af Knud Juel, som er professor på Statens Institut for Folkesundhed. Han vurderer, at det hårde fysiske arbejde ikke har nogen betydning, når man sammenligner leveårene hos ufaglærte mænd med akademikere.
