Bore, rense, slibe og fylde.
Tandlæger landet over havde et særdeles travlt 2016, hvor flere flygtninge end nogensinde før fik ordnet bisserne.
Det medførte en tårnhøj regning, da udgifterne til flygtninges tandpleje steg til næsten det dobbelte i forhold til året før, skriver Jyllands-Posten.
I 2015 var udgifterne på 11,3 millioner kroner, mens det beløb i 2016 steg til 21,7 millioner kroner.
Det får gruppeformand i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, til at kræve stramninger på området.
- Vi skal huske på, at de penge, vi betaler for tandlægeudgifter, kun kan tages et sted fra, og det er fra skatteborgerne, dvs. de penge, der ellers skal gå til ordentlig velfærd for borgere her i landet, siger han til avisen.
Han mener i stedet, at flygtninge selv skal betale for tandpleje eller vente med at blive behandlet, til de har fået asyl. På den måde undgår man, at flygtninge får en dyr behandling, hvis de alligevel ikke skal blive i Danmark. Men den spareplan modsætter Radikale Venstre sig.
- Det dummeste, vi kan gøre, er da at gøre folk syge og dårlige. Så er der jo stor risiko for, at det bliver sværere for dem at få job og bidrage. Dansk Folkeparti må jo ønske, at integrationen mislykkes, og problemerne bliver større, siger integrationsordfører hos Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen.
Lige nu er det sådan, at asylansøgere under 18 år er dækket af den samme tandlægebehandling som danske statsborgere under 18 år, mens voksne asylansøgere kan få dækket 'uopsættelig og smertelindrende tandbehandling' på det offentliges regning.
Til sammenligning kan danske kontanthjælpsmodtagere søge om hjælp til tandbehandlinger udover en egenbetaling på 600 kroner om året.
Stigningen i udgifter til tandpleje skyldes, at der både er flere asylansøgere på centrene, mens at udgifter pr. flygtning også er steget. Udgifterne pr. flygtning er steget med over 400 kroner fra 2015 til 2016.
