Hvis en arbejdsgiver har indført forbud mod hovedbeklædning på jobbet, og en borger af den grund takker nej til et arbejde, så må kommunen gerne trække borgeren i for eksempel kontanthjælp.
Det fastslår beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i et skriftligt svar til Folketinget efter et spørgsmål fra Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, skriver dr.dk.
Ministeren blev i Folketinget spurgt af Martin Henriksen om, hvorvidt det kan udløse sanktioner fra jobcentret, hvis en borger nægter at tage imod et job, fordi arbejdsgiveren har besluttet at nedlægge forbud mod religiøs hovedbeklædning.
- Religiøse, kulturelle eller moralske hensyn er som udgangspunkt ikke rimelige grunde til at blive fritaget for rådighedsforpligtelsen, skriver Troels Lund Poulsen i sit svar, der hermed slår fast, at religiøse hensyn ikke giver mulighed for at sige nej til et job.
Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har to af landets største kommuner allerede trukket borgere i sociale ydelser, da de afviste at tage imod jobs, hvor arbejdsgiveren havde nedlagt et forbud mod at bære niqab eller burka.
Det må arbejdsgiveren nemlig gerne, hvis der findes en saglig begrundelse for den beslutning, har en EU-dom netop slået fast, og Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen er da også glad for ministerens svar:
- Det er vigtigt, at vi i det danske samfund har lov til at sige fra over for islamistiske tendenser, og burka og niqab og sådan set også det muslimske tørklæde er udtryk for en ideologi, der deler mennesker op i rene og urene, siger Martin Henriksen til dr.dk.
Troels Lund Poulsen vil nu sende et brev ud til landets borgmestre om, at kommunerne skal overholde reglerne om sanktioner på kontanthjælpsområdet.
En EU-dom har i sidste uge fastslået, at private virksomheder gerne må forbyde religiøse hovedbeklædninger og fyre de ansatte, hvis de ikke overholder forbuddet.
Se hele svaret fra Troels Lund Poulsen her.
