Vigtig besked til disse danskere: Her er de chokerende råd du skal følge

Emil Martesen

74 uger siden

|

19/07/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Disse danskere bør i den grad følge disse råd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ingens næse gået forbi, at Sydeuropa er ramt af en hedebølge, der forårsager ekstremt høje temperaturer på populære feriedestinationer i bl.a. Spanien, Grækenland og Italien. 

Og når temperaturen når svimlende varmegrader i 40’erne, er der god grund til at tage sine forholdsregler for at undgå hedeslag og dehydrering. 

Og hvis man er blandt dem, der har småbørn eller ældre medrejsende, så er der ekstra god grund til at spidse øre. 

Cheflæge hos SOS International, Semera Asghar lægger ikke skjul på, at børn og ældre mennesker har sværere ved at regulere kropstemperaturen: 

“Vi anbefaler, at man indtager rigelig væske og sørger for ophold i skygge eller indendøre i de varmeste timer på dagen”, siger Semera Asghar, cheflæge for SOS Internationals medicinske rådgivning. 

Derudover er det en god ide at kende faresignalerne og tage sine forholdsregler i forhold til, hvordan man undgår at blive dårlig af varmen. 

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse

Sådan undgår du hedeslag

  1. Drik rigeligt med væske. Husk, at alkohol er vanddrivende og dermed har den modsatte effekt

  2. Vær forsigtig med fysisk aktivitet

  3. Krydr maden med ekstra salt og sukker, spis chips eller drik sportsdrikke med elektrolytter

  4. Søg skygge eller områder med aircondition

  5. Kølige bade hjælper med at afkøle kroppen

  6. Løst og let tøj, solhat og rigelig solcreme

Kend disse advarselstegn 

Der er grund til at være opmærksom, hvis huden er varm og man ikke sveder eller man har kraftig hovedpine og kvalme. Opstår disse symptomer skal man starte med at afkøle kroppen og drikke rigeligt med væske. 

Andre tegn på hedeslag kan være:

  • Tiltagende utilpashed, mathed, hovedpine og svimmelhed

  • Angst, forvirring, dårlig kontaktbarhed

  • Besvimelse, kramper

  • Hurtig puls

  • Nedsat urinfunktion

Ved behov for lægehjælp er det vigtigt, at man kontakter sit forsikringsselskabs alarmcentral. SOS Internationals alarmcentral for rejseassistance sikrer, at man sendes til et egnet behandlingssted.