Det viser ny analyse fra Danmarks Tekniske Universitet og Kommunernes Landsforening.
Voldsommere vejr og stigende vandstand
Analysen viser, at stormfloder i fremtiden kan ramme over 175.000 danskere og koste samfundet op mod 282 milliarder kroner, hvis der ikke investeres massivt i beskyttelse.
Det skriver DR.
Stormfloden i oktober 2023 var en advarsel, men måske kun en mild én af slagsen.
I takt med at klimaet bliver varmere, stiger havene.
Og med det følger kraftigere og hyppigere stormfloder.
Forskerne bag analysen vurderer, at vi står over for en klimaregning på minimum 211 milliarder kroner alene i stormflodsskader de næste 100 år.
Og det er et optimistisk bud.
Uden kystsikring vil antallet af danskere, der bor i oversvømmelsestruede boliger, stige fra 66.000 til op mod 245.000.
Vejle, Kolding og Lemvig er blandt de hårdest ramte områder.
Her kan skaderne alene koste over 10 milliarder kroner pr. kommune og i værste fald helt op til 20 milliarder.
Men forskerne er ikke i tvivl.
Investering i diger, stormflodsmure og sluser betaler sig.
Der er nemlig ikke en eneste kommune, hvor det ikke er en bedre forretning at forebygge frem for at udbedre skaderne bagefter.
Hvem skal betale?
Selvom gevinsten er tydelig, er regningen det også og mange kommuner har ikke midlerne til at klare den alene.
Ifølge KL’s Klima- og Miljøudvalg bør staten spille en større rolle, for især de hårdest ramte kommuner har samtidig nogle af landets laveste gennemsnitsindkomster.
Formand Johannes Lundsfryd Jensen efterlyser ifølge DR et bredere økonomisk samarbejde:
“Vi har brug for, at både pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber er med til at tænke forebyggelse ind – i stedet for bare at betale regningen, når skaden er sket.”
For det handler ikke kun om huse og haver.
Det handler også om havne, parker, gamle kirker og hele bymiljøer, der risikerer at gå tabt.
I sidste ende rejser analysen et grundlæggende spørgsmål.
Skal regningen bæres af de mennesker, der tilfældigvis bor ved kysten eller er vi nødt til at løfte den i fællesskab?
Hvis vi venter for længe, kan vandstanden vise sig at være hurtigere end både politiske beslutninger og betonarbejdere.
