Fantastisk pensionist-nyt: 2,1 MILLIARDER kroner på vej

Nicolai H

4 timer siden

|

24/04/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Er du en af de heldige?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pensionsopsparingen har fået nogle hårde slag det seneste år, men nu er der alligevel godt nyt for de mange kunder hos PFA.

Landets største kommercielle pensionsselskab deler nemlig 2,1 milliarder kroner ud i overskud til sine kunder.

Udbetalingen er resultatet af PFA’s særlige ejerstruktur, hvor selskabet er kundeejet og derfor ikke skal tilfredsstille aktionærer med store afkast. I stedet kanaliseres en væsentlig del af overskuddet direkte tilbage til opsparerne – også når markederne slår knuder.

“Det store beløb, vi deler med vores kunder, viser, at det er en fordel at være en del af PFA’s kundefællesskab, der er stærkt og robust. I en meget urolig tid med negative finansmarkeder giver det lidt ekstra økonomisk tryghed til vores kunder,” udtaler administrerende direktør i PFA, Ole Krogh Petersen, til B.T.

Overskudsdelingen har efterhånden udviklet sig til en tradition. Det er 21. år i træk, at PFA tilbagefører penge til kunderne. Det samlede beløb siden starten har rundet imponerende 28 milliarder kroner.

“I PFA skal vi ikke skabe et stort overskud til aktionærer. I stedet går langt størstedelen af vores overskud til kunderne, og det er netop styrken ved vores særlige kundeejerskab,” tilføjer topchefen.

Udmeldingen kommer i en tid, hvor mange pensionskunder mærker de finansielle dønninger direkte i saldoen. PFA oplyser, at en kunde med mellemrisiko og 15 år til pension i år har oplevet en negativ udvikling på over seks procent.

Overskuddet vil derfor – ud over at give økonomisk opmuntring – fungere som en slags stødpude i et marked præget af volatilitet. Og netop det har været formålet med modellen siden begyndelsen: at fordele gevinsten, også når tiderne er mindre gyldne.

Ads by MGDK