Var det dét? Trist nyt for Lars Løkke Rasmussen

Emil Martesen

11 uger siden

|

30/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Var det dét?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er løbet meget vand i åen for den tidligere statsminister, der i dag står i spidsen for Moderaterne.

Lige nu befinder hans parti sig dog i en alvorlig krise.

Det bærer den nye Voxmeter-måling i den grad bræg af.

Her har partiet oplevet sin laveste vælgertilslutning i næsten to år.

Med blot 3,5 procent af stemmerne ville Lars Løkkes parti blive mere end halveret sammenlignet med valgresultatet i 2022.

Her fik de 9,3 procent, og den negative udvikling beskriver den politiske kommentator Hans Engell, som en kontant afregning fra vælgerne oven på håndteringen af skandalen om arbejdsvilkår i partiets sekretariat:

"Det her er den totale afklapsning af Moderaterne. Det er selvfølgelig vælgerne, der straffer Løkke og partiet for en ualmindelig amatøragtig håndtering af en alvorlig sag", lyder det fra Hans Engell ifølge Ekstra Bladet.

Sagen kulminerede i sidste uge, hvor partisekretær Kirsten Munch Andersen trak sig, og det skabte yderligere turbulens.

Hans Engell vurderer, at det især er Løkkes og partiets manglende lederskab, der har fået vælgerne til at miste tilliden.

Selvom Moderaterne tidligere har undgået SVM-regeringens vælgerkrise og formået at holde en vis distance fra de problemer, Socialdemokratiet og Venstre har stået i, blev manglen på intern disciplin deres egen akilleshæl:

"Hvis et politisk parti ikke kan holde styr på sin egen medarbejderstab og løse deres egne problemer, så tænker vælgerne: Hvordan skal de kunne styre Danmark, hvis de ikke kan styre deres eget parti?", fortæller han videre.

Ikke været nok

Trods regeringens fokus på store emner som sundhedsreformen har det ikke været nok til at fjerne opmærksomheden fra de interne problemer i Moderaterne.

Den politiske kommentator lægger ikke skjul på, at partiet nu har et troværdighedsproblem, som er langt sværere at rette op på end en politisk uoverensstemmelse.

Moderaternes vælgere, der ofte har fokus på stabile og ordentlige arbejdsforhold, er særligt følsomme over for historier om dårlig ledelse. Den seneste tids afsløringer om tyrannisk ledelse og beskyldninger om mobning har slået hårdt ned på netop denne vælgergruppe.

For et parti, der for få år siden bragede ind i Folketinget og fik stor tilslutning fra vælgere, der var trætte af andre midtersøgende partiers indre kaos, har udviklingen været et alvorligt tilbageslag.