Mette Frederiksen klar med ny trussel: Vil tvinge løsning igennem

Emil Martesen

7 uger siden

|

24/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Mette Frederiksen er klar med en ny trussel.

Dagens topnyheder

Der er løbet meget vand i åen for Mette Frederiksen siden hun blev statsminister tilbage i 2019.

Nu stjæler den danske statsminister endnu engang overskrifterne.

Denne gang drejer det sig om et interview med DR Nyheder, hvor hun lægger op til, at det internationale samfund kan blive nødt til at gribe ind i konflikten i Mellemøsten, hvis parterne ikke selv formår at finde en løsning.

Udtalelsen kommer under et FN-møde i New York, hvor Mette Frederiksen ikke lægger skjul på nødvendigheden af en international indsats for at skabe fred:

"Og det er, at det internationale samfund tager over og siger, at det her er ikke kun et anliggende for Mellemøsten, det er et anliggende for hele verden, og derfor må vi have tvunget en tostatsløsning igennem", lyder det fra hende.

Hun antyder, at det kan kræve en mere aktiv rolle fra verdenssamfundet, selvom hun ikke uddyber, om det i yderste konsekvens kunne involvere militære midler.

Baggrunden for udtalelsen

Baggrunden for Mette Frederiksens udtalelse skal ses i lyset af den tiltagende konflikt mellem Israel og Libanon, hvor Israel netop har indledt et angreb mod Hizbollah.

Ifølge rapporter har de seneste dages kampe resulteret i næsten 500 døde libanesere, og EU’s udenrigschef, Josep Borrell, har beskrevet situationen som 'nærmest en fuldtonet krig'.

Mette Frederiksen lægger ikke fingre imellem, da hun understreger, at hun fortsat støtter en tostatsløsning som den eneste realistiske vej frem.

Målet er at sikre både Israels sikkerhed og palæstinensernes ret til en selvstændig stat:

"Hvis vi kigger specifikt på Mellemøsten, så er den eneste farbare vej i mine øjne en tostatsløsning. Hvor Israel kan blive betrygget i, at landet eksisterer og dens befolkning kan være i sikkerhed, og at det palæstinensiske folk tilsvarende får en stat".

Spørgsmålet om, hvordan man konkret kan få parterne til at enes om en sådan løsning, står stadig åbent, men Mette Frederiksen gør det klart, at verdenssamfundet ikke længere kan vende det blinde øje til.