Fodboldfeberen har så småt lagt sig over Danmark efter EM-slutrundens afslutning for det danske landshold. Spillerne er taget på ferie og lader op til den nye sæson.
Den 1. juli åbner sommerens transfervindue, og det sætter mange ting i gang i fodboldverdenen. Det betyder også, at der sker nogle store beslutninger for manges fremtid.
Det gælder også for danske Hjulmand.
Det skriver Tipsbladet på sin hjemmeside.
Morten Hjulmands cheftræner, Ruben Amorim, har nemlig valgt at udnævne danske Morten Hjulmand til klubbens nye anfører til næste sæson.
Denne beslutning er truffet selvom den danske landsholdsspiller, der scorede mod England ved sommeren EM-slutrunde, kun har været i Lissabon-klubben i ét år.
Hjulmand var med til at vinde mesterskabet i sin første sæson i Sporting.
"I Hjulmands tilfælde er lederskab ikke noget, man tiltvinger sig. Det er noget, man gør sig fortjent til. Det er en anerkendelse af alt det, han har leveret i løbet af sæsonen. Han kan blive en komplet kaptajn. En leder i omklædningsrummet og på banen. Det er meget vigtigt", siger den tidligere Sporting-profil, Mario Jorge.
Ifølge portugisiske medier er der ydermere lagt op til, at Morten Hjulmand bliver tilbudt en lukrativ ny kontrakt.