Fundet alvorligt problem: Nu advarer Nets samtlige danskere

Nicolai H

19 uger siden

|

09/07/2024
Teknologi
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Benytter du dig af Nets, bør du læse dette.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nets, som er en af Nordens førende leverandører af betalingsløsninger, har udsendt en advarsel om en ny form for SMS-svindel.

Via platformen 'Mit digitale selvforsvar' advarer Nets danskerne om en falsk SMS, som udsendes i virksomhedens navn.

"En falsk sms er i omløb fra Nets. Teksten advarer om en transaktion på 5.037 kr til Revolut i Dublin. I teksten er anført et telefonnummer 70 72 65 42, som man opfordres til at ringe til," lyder det i advarslen.

I den falske SMS forsøger svindlere at lokke personlige oplysninger fra uskyldige ofre. Såfremt du modtager den omtalte SMS, skal du under ingen omstændigheder følge anvisningerne:

"Du skal ikke besvare denne sms eller ringe til telefonnummeret. Du kan slette sms, som er et forsøg på svindel."

For at beskytte sig selv mod denne type svindel, opfordrer Nets danskerne til at være særligt opmærksomme på beskeder, som beder om personlige eller finansielle oplysninger.

Nets opfordrer også kunderne til at hjælpe med at bekæmpe svindelmetoden ved at videresende mistænkelige Nets-relaterede mails og SMS'er til phishing-alerts@nexigroup.com:

"Du kan hjælpe Nets ved at videresende Nets-relaterede mails og sms med forsøg på svindel til phishing-alerts@nexigroup.com," skriver Nets.

Den netop udsendte advarsel kommer i kølvandet på en række lignende phishing-angreb, som har ramt mange brugere af forskellige finansielle tjenester.

For at undgå at blive offer for phishing-svindel, anbefales det altid at dobbelttjekke afsenderens oplysninger og aldrig dele personlige eller finansielle data via usikre kommunikationskanaler.

Nets opfordrer alle til at være på vagt og tage de nødvendige forholdsregler for at beskytte sig selv mod svindel.

Herunder ses et eksempel på en falsk Nets-SMS, der er i omløb.

Foto: Mit Digitale Selvforsvar