EM i fodbold: Er Kasper Hjulmand og Morten Hjulmand i familie?

Mathias Madsen

25 uger siden

|

26/06/2024
Sport
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Mange har undret sig over, om Kasper Hjulmand og Morten Hjulmand er i familie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

EM i herrefodbold er godt i gang, og tirsdag lykkedes det med nød og næppe de danske drenge at spille 0-0 mod Serbien og dermed få en billet videre i turneringen.

Danmark møder derfor Tyskland i 1/8-finalen på lørdag kl. 21.00, men det bliver uden midtbanespilleren Morten Hjulmand på banen. Han har nemlig fået så mange gule kort, at han har fået karantæne i én kamp.

Morten Hjulmand må altså se med fra sidelinjen, hvor også hans efternavnsbror landstræneren Kasper Hjulmand som altid står. Men er de to egentlig i familie?

Ifølge Danmarks Statistik er der kun 206 personer i Danmark, der bærer efternavnet Hjulmand, og de to er altså derfor sandsynligvis i familie, hvis man går langt nok ud ad ét af stamtræets grene.

De er dog ifølge Se og Hør ikke i nær familie, og den 25-årige midtbanespiller, som faktisk fyldte år i går, da Danmark mødte Serbien, er altså ikke hverken søn, nevø eller lillebror til den 52-årige landstræner trods det matchende efternavn.

Morten Hjulmand spiller til dagligt - når han ikke er iført rødt og hvidt - for den portugisiske klub Sporting, som også Peter Schmeichel har spillet for før i tiden.

Kasper Hjulmand blev annonceret som landstræner for det danske herrelandshold i fodbold i sommeren 2019, og i sommeren 2021 førte han holdet hele vejen til semifinalen i EM.

Det var også under dette EM, at Christian Eriksen under første kamp i gruppespillet faldt om med hjertestop, men han er som bekendt heldigvis tilbage på banen ved dette års EM, og han slog faktisk en vild rekord ifm. kampen mod Serbien.

EM afholdes i år i Tyskland, og når Danmark lørdag skal møde værtsnationen, finder kampen sted i Dortmund i det vestlige Tyskland.