Person fundet dræbt på hotel: Nu er der nyt

Kasper Rud

23 uger siden

|

09/07/2024
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Klokken 02:51 ringede en mand og fortalte politiet, at han havde slået et andet menneske ihjel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Københavns Politi modtog natten til tirsdag et bekymrende opkald.

Klokken 02.51 ringede en mand sig til politiet og oplyste, at han havde slået et andet menneske ihjel på et hotel i Sydhavnen.

Politiet har efter meldingen fundet en død person på et hotel, hvorfor den omtalte mand nu er både anholdt og sigtet for drab.

Sådan skriver politiet på det sociale medie X.

Til Ritzau siger Jonathan Wald, der er vagtchef, følgende: "Vi tager sagen meget alvorligt og efterforsker den."

Ifølge TV 2 er manden, som er sigtet og anholdt i sagen, en 33-årig mand.

Det er en 42-årig udenlandsk mand, som blev fundet dræbt på et Hotel Scandic i Sydhavnen i København i nat.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Yderligere skriver Københavns Politi i pressemeddelelsen, at det endnu er uvist, hvornår den sigtede 33-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør.