Lidl annoncerer stort nyhed: Kommer til at gavne alle kunder

Marcus Dam

3 timer siden

|

23/04/2025
Nyheder
Foto: Birgit Reitz-Hofmann / Shutterstock.com
Foto: Birgit Reitz-Hofmann / Shutterstock.com
Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.

Siden marts 2023 har Lidl åbnet 24 nye butikker, og nu opruster dagligvarekæden yderligere med fokus på kundetilfredshed og effektivitet i flere af sine butikker.

Det skriver Lidl i en pressemeddelelse.

Allerede frem mod juni udrulles scan-selv-kasser i omkring 20 butikker, mens målet på sigt er at udvide antallet i et fornuftigt tempo de kommende år. 

"Det er helt centralt for os at investere i vores butikker, og det er både i de fysiske rammer og i ny teknologi, fordi det er her, vi møder vores kunder hver dag. Når vi forbedrer butiksoplevelsen, styrker vi både kundetilfredsheden og effektiviteten, og det er afgørende for vores vækst og position i Danmark," siger Mads T. Nielsen, salgs-, der er udviklings- og ejendomsdirektør for Lidl Danmark, og han tilføjer, at Lidl naturligvis bliver ved med at have almindelige kasselinjer, så kunderne frit kan vælge.

En løsning med tryghed og fleksibilitet


I Lidls butikker er der altid en medarbejder fysisk til stede i scan-selv-området. Det sikrer både en tryg oplevelse for kunderne og en høj registreringssikkerhed. Kasserne er udstyret med vægtkontrol og en letforståelig skærmløsning, der gør det nemt at scanne både bake-off og frugt og grønt.

“Vi har ønsket at udvikle en løsning, der er let at bruge, uanset om man er 19 eller 90 år. Det skal være nemt, hurtigt og fleksibelt. Jeg er særligt stolt af, at vores løsning har medført mindre svind, hvilket er et område, der har vist sig udfordrende for flere i branchen. Det vidner om, at vores scan-selv-kasser lever op til de højeste standarder i dagligvarehandlen,” siger Mads T. Nielsen.

Siden udrulningen begyndte, har Lidl oplevet høj tilfredshed blandt kunderne og en markant stigning i brugen af kædens loyalitetsapp, Lidl Plus. Andelen af kunder, der bruger app'en, er steget med cirka fem procentpoint i butikker med scan-selv, blandt andet fordi kunderne nu blot kan indtaste deres mobilnummer ved kassen.

“Vi ser tydeligt, at kunderne tager godt imod løsningen. I nogle butikker benytter op mod 75 % af kunderne scan-selv, og vi får mange positive tilbagemeldinger,” siger Mads T. Nielsen.

Scan-selv-løsningen er en del af en større digital satsning hos Lidl, hvor nye teknologier skal gøre indkøbsoplevelsen endnu bedre i fremtiden.

Ads by MGDK