Jimmi forsvandt sporløst i 2020: Nu har sagen taget rystende drejning

Nicolai H

23 uger siden

|

08/07/2024
Politik
Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
Midt- og Vestsjællands Politi kommer med pludselig opdatering.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Over fire år efter den mystiske forsvinden af Jimmi Lillelund, har Midt- og Vestsjællands Politi endelig fået et gennembrud i sagen.

Tre personer er nu blevet sigtet for drabet på den unge mand, der sidst blev set den 30. april 2020.

Det forklarer Midt- og Vestsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.

Det var den 30. april 2020, at Jimmi Lillelund forsvandt sporløst. To dage senere blev han meldt savnet af sin bekymrede familie.

Efter intens eftersøgning blev hans bil fundet efterladt ved en haveforening i Ishøj. Siden da har politiet arbejdet utrætteligt på at opklare mysteriet omkring hans forsvinden.

Nu, mere end fire år senere, har politiet sigtet tre personer: en 55-årig mand, en 23-årig mand og en 43-årig kvinde for drabet på Jimmi Lillelund.

Vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi fortæller til Sjællandske Nyheder, at sigtelserne er blevet rejst af hensyn til retssikkerheden.

"Vi sigter de tre af hensyn til retssikkerheden. Det vil sige, at de får nogle rettigheder i forbindelse med deres afhøring, altså retten til en forsvarer, retten til ikke at udtale sig og så videre," udtaler Lars Krogsgaard.

I modsætning til mange andre drabssager er der i dette tilfælde ikke blevet anmodet om varetægtsfængsling af de sigtede. Handlingen er noget atypisk fra når drabssigtede normalt fremstilles i et grundlovsforhør.

Politiet har dog ikke uddybet årsagen til beslutningen.