Skud affyret mod bolig i stor dansk by

Marcus Dam

2 timer siden

|

04/03/2025
Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en alvorlig sag, hvor der tirsdag aften blev affyret skud mod en bolig i Ulkebøl i Sønderborg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Politiet har været massivt til stede i området og arbejder på at opklare hændelsen.

Det skriver Ekstra Bladet.


Politiet efterforsker hændelsen

Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.14 som en sag om hærværk, men efter en nærmere undersøgelse stod det klart, at der var tale om skud mod boligen.

Efterforskningsarbejdet har været i gang hele natten, hvor politiet har indsamlet beviser og afhørt borgere i området.

De foreløbige oplysninger peger på, at hændelsen er sket mellem personer med en indbyrdes relation.

Vicepolitiinspektør Henning Marcussen understreger, at sagen bliver taget meget alvorligt:

"Vi tager sagen meget alvorligt, og borgerne har derfor også set os være massivt til stede i forbindelse med efterforskningen. Vi er i dag til stede i Ulkebøl for at sikre dialog med de lokale borgere."


Politiet søger vidner

For at skabe tryghed i lokalområdet er Den Mobile Politistation placeret på Præstegårdsvej ved Torvet i Ulkebøl fra klokken 13.30 til 15.30, hvor borgere kan henvende sig.

Politiet fortsætter eftersøgningen og opfordrer personer med oplysninger til at kontakte dem på telefon 114.