Rørende gestus fra Rema 1000 til Anders

Julie Møller

184 uger siden

|

11/06/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Jonas Schrøder, kommunikationschef hos Rema 1000, lavede et tweet, der resulterede i noget af en gave til Dansk Røde Kors.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra på mandag behøver man ikke bære mundbind, når man handler ind. Krav om mundbind ophæves nemlig den 14. juni på alle områder undtagen i den kollektive transport, når man ikke sidder ned. Kravet om mundbind udfases helt den 1. september.

Det betyder, at efterspørgslen efter mundbind med stor sandsynlighed vil dale. Det er de klar over hos Rema 1000. På Twitter har Jonas Schrøder, kommunikationschef hos Rema 1000, skrevet:

“Nåhmen det er altså bare at sige til, hvis nogen vil købe en pakke mundbind eller to. Vi har en del paller på lager,” skriver han efterfulgt af en smiley.

Krav om mundbind ophæves nemlig den 14. juni på alle områder undtagen i den kollektive transport, når man ikke sidder ned. Foto: Shutterstock.com

I kommentarfeltet melder Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, sig på banen. 

“Vi modtager gerne overskydende mundbind til vores samarbejdspartnere ude i verden - er ved at fylde et fly. Men kan desværre ikke betale for bindene,” skriver Anders Ladekarl, der får et positivt svar tilbage.

“Hej Anders, vi har 800.000 stk., du gerne må få,” svarer Jonas Schrøder. Du kan se tweetet herunder:

Restriktionerne udfases

Tidligere på ugen blev regeringen og partierne bag genåbningsplanen enige om yderligere genåbning af det danske samfund.

Det betyder blandt andet, at vi kan vinke farvel til mundbindet alle steder - dog skal det stadig bæres i tæt kollektiv trafik.

Åbningstiden på barer og restauranter udvides fra i dag, 11. juni, til kl. 24.00. Det er også blevet besluttet, at antallet af tilskuere til EM-kampene i Parken kan øges op til 25.000 tilskuere. Det tidligere antal lød på 15.900 tilskuere.

Danske fans til VM i Rusland 2018. Foto: Shutterstock.

Nattelivet, herunder diskoteker, natklubber og lignende, åbnes pr. 1. september med krav om coronapas, men uden andre restriktioner. Den 1. oktober ophæves kravet om coronapas.

Aftalen om genåbningen er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Nye Borgerlige står uden for aftalen.

Du kan læse hele aftaleteksten her.