Pensionisten Per er blot én af mange: 'Ny' Rema 1000-tendens sparer ham mange penge

Emil Martesen

4 uger siden

|

18/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 'ny' Rema 1000-tendens sparer ham mange penge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er noget helt særligt ved Rema 1000, som danskerne har taget til sig.

Med sit enkle koncept og faste lave priser har Rema 1000 vundet hjerterne landet over, og mange danskere værdsætter, at de her kan få kvalitet til en pris, der ikke springer budgettet.

Det er netop enkelheden, de gode tilbud og den jordnære atmosfære, der gør, at danskerne har et særligt forhold til deres lokale Rema 1000.

Med mere end 400 butikker i Danmark er den norske supermarkedskæde også til stede over hele landet.

Rema 1000 har i de senere år opnået stor popularitet blandt danske forbrugere, som i stigende grad foretrækker den norske discountkæde frem for andre aktører på markedet.

Som en af landets førende discountkæder tilbyder de også dagligvarer til rimelige priser, men i takt med, at prisstigningerne er steget markant i de seneste år, mærker selv de trofaste Rema-kunder effekten af dyrere indkøb.

Det er for eksempel ikke længe siden, at den norske supermarkedskæde gjorde egne varianter af hakket oksekød op til 20 procent mindre.

Tiltaget skabte et værre postyr blandt flere kunder, som bestemt ikke var tilfredse med det.

Det er dog ikke kun kunderne, der lægger mærke til, når Rema 1000 ændrer på noget - den går nemlig begge veje.

Store forandringer

Rema 1000 har gennem den seneste tid bemærket en markant ændring i kundernes indkøbsvaner.

Ifølge Jonas Schrøder, der er pressechef i Rema 1000, er der sket en stor forskydning i forbruget, og flere kunder vælger nu kædens egne mærker, Rema 1000 og Gram Slot, fremfor de traditionelle mærkevarer.

"Det er et helt vildt skifte, vi ser for tiden. Der er store forskydninger i forbruget," udtaler Jonas Schrøder til B.T.

Ændringen i købsadfærden kommer ikke som nogen stor overraskelse, da dagligvarepriserne er steget markant gennem de seneste år.

Bliver dyrere og dyrere

Én af de kunder, der har oplevet priserne på egen pengepung er 80-årige Per Thorsen:

"Jeg kan virkeligt mærke, at tingene bliver dyrere og dyrere. For fødevarer er priserne steget helt vildt," siger han til B.T.

Han påpeger videre, at han ikke er i tvivl om, hvad han skal vælge, når han står ved frysedisken i den lokale Rema 1000 - nemlig kædens egne mærker.

"Jeg har de seneste tre gange handlet i Rema 1000, og her har jeg godt lagt mærke til, at man kan spare en del på at købe de varer, der hedder kædens navn. Så det gør jeg skam gerne. Jeg er jo pensionist, og jeg skal tænke på pengene," siger Per Thorsen.