Peter handlede i Lidl som han plejede: Pludselig modtog han regning på 3.750 kroner

Emil Martesen

2 uger siden

|

13/11/2024
Udland
Foto: Dagens.dk
Pludselig modtog han en regning på 3.750 kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Peter, der til dagligt bor i Kaatsheuvel i Holland, lægger ofte vejen forbi Lidl, når han skal handle ind.

Selv lægger han ikke skjul på, at han vælger butikken på grund af de attraktive priser og muligheden for at lade sin elbil på parkeringspladsen, mens han handler.

Men en dag blev indkøbsturen lige pludselig en anelse dyrere for Peter, da han fik en chokerende regning på 500 euro for sin parkering.

Hvordan kunne det ske?

Indkøb og elbilopladning i Lidl

Lidl er kendt for sine lave priser og gode tilbud, især for kunder med Lidl Plus loyalitetskortet.

Peter, som benyttede sig af disse fordele, havde også bemærket, at han kunne lade sin elbil gratis på en af de to ladestationer på butikkens parkeringsplads.

Den ekstra bekvemmelighed gjorde det til en endnu bedre deal for ham at handle i den tyske supermarkedskæde.

Ændringer i reglerne

Fra den 27. juni 2023 blev reglerne ændret, så de fleste ladestationer, som tidligere var gratis, nu skulle betales for.

Lidl havde dog gjort en undtagelse, hvor den ene af deres to ladestationer stadig var gratis.

Peter brugte derfor denne station regelmæssigt, men en dag fik han en ubehagelig overraskelse.

En regning på 500 euro

Ifølge Nieuwsblad modtog Peter en regning på 500 euro (3.750 kr) for at have brugt den forkerte ladestation. Beløbet var dog langt højere end den havde været, hvis han kun havde betalt for opladningen.

Oveni i prisen for pr. kilowatt-time, skulle Peter også betale en blokeringstakst, der kostede 54.6 cent pr. minut. Dette var fordi, at hans bil holdt på pladsen 40 minutter længere end tidsgrænsen.

Peter var af den overbevisning, at han havde brugt gratis-ladestanderen, men det var altså ikke tilfældet.

Derfor tikkede der en regning ind i Peters postkasse på 500 euro, som dækkede alle de gange han havde ladet på den 'forkerte' ladestander, samt den ekstra tid han havde holdt der, og blokeret fora andre.

Peter erkendte, at det var hans egen fejl, men han var overrasket og rystet over den massive ekstra regning han fik oveni i opladningen. Denne har Lidl efterfølgende ændret på.

Lidl forklarer

Lidl Nederland forklarer, at blokeringstaksten blev indført for at forhindre, at kunder monopoliserede ladestationerne, så flere kunne få glæde af dem.

Dog erkendte Lidl, at prisen var alt for høj, og fra den 1. marts har de stoppet denne praksis.

Peter og andre berørte kunder fik mulighed for at få refunderet beløbet, de var blevet trukket for blokeringsgebyret.