Nu advarer de inden vinteren: Sådan undgår du særlig 'cocktail' løber op i mange ekstra kroner på regningen

Emil Martesen

6 uger siden

|

04/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu advarer de inden vinteren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Med det koldere vejr i efterårsmånederne er det vigtigt at tage sine forholdsregler, når du lukker sommerhuset ned for vinteren.

Forsikringsselskabet Alm. Brand kommer her med de bedste råd, så du kan sikre sommerhuset ordentligt.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Vandskader, frostsprængte rør og skimmelsvamp er blot nogle af de overraskelser, der kan vente, hvis ikke sommerhuset bliver ordentligt lukket ned, inden vinteren kommer:

"Når først frosten for alvor kommer, er det vigtigt, at du sørger for at lukke sommerhuset ordentligt ned, som mange desværre glemmer i farten. Frostsprængte rør, skimmelsvamp og indbrudsskader er nogle af de anmeldte skader, vi oftest ser, når folk vender tilbage til sommerhuset efter vinteren, og det kan derfor have store konsekvenser, hvis du ikke sikrer sommerhuset i tide", siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning, Løsøre, Indbo & Rejse i Alm. Brand.

Statistik fra Alm. Brand fra de seneste år viser, at de fleste skader sker i årets første tre måneder. Jan Graversgaard anbefaler derfor allerede nu at lukke for vandet og tømme rørene, så frosten ikke kan sprænge dem.

Rensning af tagrender og efterse kloakker kan desuden sikre, at vand kan løbe frit og ikke samler sig ved huset:

"Det handler om at forebygge, så dit sommerhus undgår skader og ubehagelige overraskelser til foråret. Med nogle få forholdsregler kan man minimere risikoen for skader betydeligt – og samtidig spare dig selv for både bekymringer og uventede udgifter", siger Jan Graversgaard.

Her er Alm. Brands seks gode råd til en sikker vinterlukning af sommerhuset:

  1. Sluk for vandet og tøm rør – Afbryd vandtilførslen og tøm alle rør og installationer for vand. Dette forebygger frostskader og sprængte rør

  2. Sørg for god ventilation – Lad skabe og døre stå åbne, og sørg for, at der er god ventilation i alle rum. Dette kan modvirke fugtskader og skimmelsvamp

  3. Kontrollér taget og tagrenderne – Fjern blade og skidt fra tagrender og nedløbsrør, så vandet kan løbe frit. Kontroller også taget for eventuelle løse tagsten, der kan give vandindtrængning

  4. Beskyt mod indbrud – Sørg for at vinduer og døre er solidt lukkede og låst, og overvej at fjerne værdifulde genstande, så huset ikke bliver et oplagt mål for indbrud, da over 40 % af alle indbrud i sommerhuse sker i november, december, januar og februar

  5. Afbryd unødvendige elektriske apparater – Træk stikkene ud af apparater og sluk for strømmen til dem, du ikke behøver at holde tændt. Det reducerer risikoen for kortslutninger og brand

  6. Planlæg jævnlige tjek – Hvis muligt, få naboer eller en vicevært til at kigge forbi med jævne mellemrum. På den måde kan eventuelle problemer opdages i tide og håndteres, inden de udvikler sig