Læge advarer om 5 typer af dårlig ånde: Disse alvorlige symptomer må du aldrig ignorere

Emil Martesen

8 uger siden

|

21/10/2024
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Læge advarer om 5 typer af dårlig ånde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dårlig ånde er et problem, som mange forsøger at skjule med tyggegummi eller mundskyl.

Men selvom problemet forsvinder med det samme, så kan problemet ifølge læger bunde i et endnu større problem. Det kan nemlig være tegn på noget mere alvorligt.

Den taiwanske læge Huang Hsien har advaret om, at dårlig ånde kan afsløre skjulte sundhedsproblemer og bør tages seriøst.

På sin officielle side har han fremhævet fem typer dårlig ånde, der hver især er forbundet med specifikke helbredsproblemer.

Det skriver det thailandske medie Sanook.com.

Svovllignende dårlig ånde er ofte forbundet med dårlig mundhygiejne, tandkødsbetændelse eller paradentose, hvor bakterier i munden nedbryder madrester.

Det kan frigive hydrogensulfid, der giver ånden en karakteristisk svovllugt.

En sur lugt kan derimod være et tegn på sure opstød, hvor mavesyre bevæger sig op i spiserøret og forårsager en brændende fornemmelse i brystet. Kroniske sure opstød kan øge risikoen for spiserørskræft, hvilket gør det nødvendigt at være opmærksom på denne type ånde.

En bitter lugt kan indikere leverproblemer. Patienter med leversygdom oplever ofte gulsot, og galderetention kan frigive en bitter duft.

Hvis ånden begynder at lugte som rådden frugt, kan det være tegn på diabetesrelateret ketose. Det sker, når kroppen ikke kan producere nok insulin, og derfor nedbryder fedt, hvilket frigiver ketoner, der giver ånden en frugtagtig lugt.

Endelig kan en fiskelignende lugt stamme fra en sjælden stofskiftesygdom kaldet trimethylaminuri, hvor kroppen ikke kan nedbryde trimethylamin. Det resulterer i en fiskelignende lugt fra ånde, og det skyldes som oftest genetiske faktorer.