Hver tiende hotelgæst har allerede oplevet det: Mere end halvdelen frygter denne betalingssvindel

Emil Martesen

6 uger siden

|

19/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mere end halvdelen frygter denne betalingssvindel.

Dagens topnyheder

  • 11,02 % af de danske hotelbesøgende oplyser, at de har oplevet eller været udsat for betalingssvindel, enten ved hotelbooking eller under opholdet. Den gennemsnitlige danske forbruger har tabt 5.446 kroner.

  • 61 % af danskerne er bekymrede for risikoen for at blive snydt, når de booker et hotelophold.

  • Hotellerne er også ramt. 69 % af de 410 adspurgte hoteller oplyser, at de har oplevet en stigning i antallet af betalingssvindel det seneste år. De gennemsnitlige omkostninger ved svindel, herunder tilbagebetalinger, er på knap 20 millioner kroner.

Undersøgelsen viser, at lidt over hver tiende har været udsat for betalingssvindel ved booking eller under opholdet, og det gennemsnitlige tab pr. forbruger er 5.446 kroner. Mænd er dobbelt så ofte ofre for svindel som kvinder; 14 % af mændene har været ramt, sammenlignet med 6 % af kvinderne.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Samtidig udtrykker hele 61 % af danskerne bekymring over risikoen for økonomiske tab ved hotelbooking.

Denne bekymring har også ført til, at knap 10 % har afholdt sig fra at booke et ophold, hvis de skulle oplyse kortinformationer over telefonen – en praksis, der har været forbudt i EU siden 2019, men som stadig forekommer andre steder i verden.

Danske hotelgæster foretrækker sikrere betalingsmetoder. Lidt over 40 % af danskerne foretrækker at betale for deres hotelophold på stedet. Samtidig ønsker 30 % at kunne betale direkte via hotellets hjemmeside, mens 17 % ønsker, at hotellerne implementerer flere tiltag for at sikre gæsternes identitet.

Forbrugernes erfaringer og bekymringer er kun en del af problemet. Hotellerne rapporterer også en bekymrende udvikling hvad angår svindel. Mere end to tredjedele af de adspurgte hoteller, 69 %, angiver, at de oplever en stigning i antallet af betalingssvindel det seneste år:

"Resultaterne er bekymrende og viser, at hotelbranchen har brug for at modernisere sine rutiner og systemer for betalinger. Branchen skal investere i både kundeoplevelse og sikkerhed. Det er opmuntrende, at lidt over halvdelen af hotelvirksomhederne planlægger at investere i at forbedre købsoplevelsen i det kommende år, men flere må handle for at genvinde gæsternes tillid", siger Tobias Lindh, adm. direktør i Baltikum og Norden for Adyen.