Flere danskere vælger at oprette testamenter end nogensinde før.
Nye data fra Tinglysningsretten viser, at antallet af testamenter oprettet hos notar er steget markant de seneste fem år.
I 2019 blev der oprettet cirka 38.500 notartestamenter, mens tallet i 2023 var vokset til omkring 50.800, hvilket svarer til en stigning på 32 procent.
Den stigende tendens fortsætter i 2024, hvor der alene i årets første ti måneder er registreret mere end 69.700 notartestamenter. Dette vidner om en markant stigning i bevidstheden omkring vigtigheden af at sikre sine efterladte.
For mange er det nu blevet relevant at genbesøge testamentet, da en ny lov pr. 1. januar 2027 sænker arveafgiften for søskende fra 36,25 til 15 procent ved at fjerne tillægsboafgiften.
Søskende sidestilles dermed med nære arvinger, der allerede betaler den lavere sats.
Det skriver Epicent PR i en pressemeddelelse.
Malou Trebbien, der er Head of Tax & Legal og arveretsrådgiver hos Formue Danmark, uddyber, at det påvirker folk i alle aldre:
"Da søskende nu sidestilles med blandt andet børn og børnebørn, giver lovændringen anledning til at overveje, om søskende skal inkluderes i testamentet. Tidligere blev de ofte fravalgt af afgiftsmæssige hensyn, selvom der kunne være et økonomisk behov for arvingen."
Malou Trebbien påpeger også, at mange danskere allerede har inkluderet søskende i deres testamente og i den forbindelse har anvendt en model, der i daglig tale kaldes ”70/30-løsningen”.
"Modellen reducerer arveafgiften ved at fordele 70 procent af arven til for eksempel søskende og 30 procent til en velgørende organisation, som samtidig forpligter sig til at betale afgiften for de øvrige arvinger. Fordi organisationen modtager sine 30 procent fri for arveafgift, vil der trods betalingen af de øvrige afgifter være et beløb tilbage til organisationen – og en forøgelse af arven til slægtningen," siger hun og tilføjer:
"Har man anvendt 70/30-modellen og testeret til søskende, bliver fordelingen af arven efter den 1. januar 2027 anderledes, end man har forudsat ved oprettelsen af testamentet. Jeg anbefaler derfor, at man genbesøger sit testamente og sikrer sig, at det fortsat afspejler det, man ønsker."
Testamentet bør opdateres regelmæssigt
Traditionelt har arveplanlægning været forbundet med velhavende familier og ældre generationer, men det billede ændrer sig, fortæller Christian V. Hansen, administrerende direktør hos Formue Danmark.
"Med den længere levealder, ændrede familiekonstellationer og økonomisk kompleksitet er et testamente ikke kun relevant for dem med store formuer. Det er det for alle, der ønsker at sikre, at deres ønsker bliver opfyldt, når de går bort," siger Christian V. Hansen.
Selvom den nye lovændring primært påvirker søskende som arvinger, opfordrer Malou Trebbien danskerne til at overveje, om deres testamente er opdateret.
"Det er essentielt at overveje sit testamente i god tid – før sygdom, ulykker eller alderdom gør det svært eller umuligt at træffe juridiske beslutninger. Blandt andet bør livsændringer som ægteskab, børn, skilsmisse, boligkøb eller flytning til udlandet give anledning til at revidere testamentet," siger Malou Trebbien og tilføjer:
"Uden et testamente vil for eksempel ugifte samlevende stå økonomisk usikkert, da de imod manges forventning ikke automatisk arver fra hinanden. Hos sammenbragte familier et det ofte overset, at børn efter loven kun arver deres biologiske forældre, hvilket kan give en skævvridning i fordelingen af den samlede formue."
Oprettelse af testamente giver tryghed
At oprette et testamente kan være en overvældende proces, men medfører ofte lettelse, forklarer Malou Trebbien:
"Mange undgår at tage hul på testamentet, fordi der kan være svære tanker forbundet med det. Når det er på plads, oplever man til gengæld en ro og sikkerhed ved at vide, at det er ordnet. Testamentet sikrer også klare retningslinjer for de efterladte, hvilket mindsker konflikter. Et testamente er derfor ikke kun et juridisk dokument, men også et værktøj, der giver tryghed og harmoni i familien."
