For danske husstande var der lagt op til en økonomisk håndsrækning i form af en markant rabat på elafgiften i 2025.
Politikerne havde ellers vedtaget en afgiftsnedsættelse, der skulle sænke regningen med mere end 400 kroner pr. husstand – samlet set 1,1 milliarder kroner for hele Danmark.
Men nu må elkunderne se langt efter den ventede rabat.
En ældre politisk aftale har nemlig stukket en kæp i hjulet på den ellers planlagte besparelse.
Problemet opstår, fordi to politiske aftaler krydser hinanden.
I 2018 vedtog Folketinget en energiaftale, der skulle reducere elafgiften som en del af en større plan for at fremme grøn omstilling og lette danskernes elregning.
Denne nedsættelse blev bekræftet igen i 2022, hvor intentionen var at sænke elafgiften yderligere.
Sådan skriver Ekstra Bladet.
Men den oprindelige plan er blevet delvist udvandet af en ældre aftale fra 2009, der er kendt som Forårspakke 2.0.
Denne aftale indebærer, at elafgiften skal reguleres efter inflationen – det såkaldte nettoprisindeks.
Konsekvensen? Selvom elafgiften faktisk falder, bliver rabatten langt mindre end oprindeligt vedtaget.
Mindre rabat end planlagt
Elselskabet NRGi har beregnet, at den planlagte nedsættelse i elafgiften skulle have været på 14,1 øre pr. kWh i 2025. Men på grund af den automatiske inflationsregulering bliver reduktionen kun 5,1 øre pr. kWh.
Den manglende nedsættelse på 9 øre lyder måske beskeden, men for en gennemsnitlig husstand, der bruger 4.500 kWh årligt, svarer det til en mistet rabat på 405 kroner.
I national skala rammer fejlen endnu hårdere. Med 2,8 millioner elkunder i Danmark svarer det til, at danskerne samlet går glip af en rabat på hele 1,1 milliarder kroner.
Trods den skuffende regulering er elafgiften dog stadig faldende. Den aktuelle reduktion på 5,1 øre pr. kWh betyder stadig en besparelse på cirka 229,5 kroner årligt for den gennemsnitlige husstand.
Men i en tid med stigende leveomkostninger og energipriser var det en rabat, mange danskere havde set frem til.
