Forsvarsbudgettet stiger, og det kan mærkes – ikke kun i Danmarks internationale profil, men også i danskernes pengepunge.
Hvis Danmark skruer op for udgifterne til Forsvaret, som både regeringen og internationale partnere presser på for, kan det koste en gennemsnitlig arbejderfamilie dyrt.
Regeringen har endnu ikke meldt ud, hvor pengene til forsvarsudvidelsen skal komme fra. Men ifølge CEPOS, der netop har udarbejdet et notat om emnet, er der to hovedmuligheder, der begge er alt andet end appetitlige.
”Der er flere måder, hvorpå et øget NATO-bidrag kan finansieres. Hvis man vælger at finansiere det hele gennem en krigsskat, altså en udvidelse af bundskatten, vil et 5 procent varigt NATO-bidrag betyde, at en arbejderfamilie årligt vil skulle betale knap 57.000 kroner,” siger CEPOS’ cheføkonom Mia Amalie Holstein.
Alternativet er måske endnu mere kontroversielt:
”En anden mulighed er at reducere antallet af offentligt ansatte med 120.000 personer. Det svarer til, at vi skal fyre hver 7. offentligt ansatte. Begge beregninger illustrerer med al tydelighed, hvor drastisk et forslag, Trump har fremsat,” tilføjer hun.
Løkke vil bruge mindre – men stadig meget
Mens den kommende amerikanske præsident Donald Trump har foreslået, at Danmark skal bruge hele 5 procent af BNP på Forsvaret, har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen foreslået en mere beskeden stigning til 3 procent.
Ifølge CEPOS’ beregninger vil dette stadig betyde en årlig ekstraregning for staten på 30 milliarder kroner – og for en arbejderfamilie vil det svare til knap 19.000 kroner ekstra i skat om året.
Danmarks nuværende NATO-forpligtelser ligger på 2 procent af BNP, men politisk pres og øget fokus på global sikkerhed har gjort, at flere lande – inklusive Danmark – overvejer at skrue op. Hvis regeringen vælger Trumps forslag, vil det koste Danmark hele 90 milliarder kroner om året.
Spørgsmålet er nu, om regeringen vil kigge mod øgede skatter, massefyringer i den offentlige sektor – eller noget helt tredje – for at finansiere ambitionerne.
