Glædeligt nyt til et hav af borgere: Får 10.000 kroner ekstra i løn

Emil Martesen

45 uger siden

|

05/02/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er glædeligt nyt til et hav af borgere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der har været god grund til at trække på smilebåndet op til mange gange.

Og denne gang bliver ingen undtagelse for medarbejderne hos Novo Nordisk.

En af Danmarks førende medicinalvirksomheder, har nemlig besluttet at belønne en stor del af sine ansatte med en ekstraordinær bonus.

Det kommer i kølvandet på et rekordoverskud på næsten 84 milliarder kroner efter skat sidste år.

Og her vil mange af de næsten 60.000 ansatte modtage et ekstra beløb på 10.000 kroner i deres næste lønudbetaling.

Det erfarer Ritzau.

Novo Nordisk ønsker ikke at stille op til interview, men bekræfter over for Ekstra Bladet, at den er rigtig:

"Vi kan bekræfte, at Novo Nordisk vil udbetale et ekstraordinært engangsbeløb på 10.000 kroner til faglærte arbejdere, operatører, administrativt personale, laboratorieteknikere, teknikere, lærlinge og elever", lyder det i et skriftligt svar fra presseafdelingen, inden de fortsætter:

"Medarbejderne har arbejdet dedikeret for, at vi kunne hjælpe endnu flere patienter, end vi troede, vi kunne ved årets start".

Men det er ikke første gang, Novo Nordisk belønner sine ansatte på denne måde.

Virksomheden har tidligere uddelt aktieoptioner til alle ansatte, med den betingelse, at de først får rådighed over aktierne, hvis de fortsat er ansat tre år senere. Dette er sket i 2013, 2016, 2019 og igen sidste år. For eksempel fik de 52.000 medarbejdere, som var ansat i begyndelsen af 2023, tildelt 37 aktier, som i øjeblikket har en værdi på godt 58.000 kroner, men kan først sælges i august 2026, hvis de stadig er ansat hos Novo Nordisk.

For dem, der har været ansat i Novo siden den første uddeling i 2013, betyder aktiespareprogrammet, at de har modtaget 524 Novo-aktier til en nutidsværdi på 411.864 kroner oven i lønnen. Dette understreger virksomhedens langsigtede engagement i sine medarbejdere og deres velfærd.