Glædeligt nyt til disse danskere: Penge på vej

Emil Martesen

46 uger siden

|

02/02/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er der glædeligt nyt til disse danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ingens næse gået forbi, at et hav af danskere i øjeblikket kæmper med at få enderne til at hænge sammen.

Men det er bestemt ikke kun forbrugerene, der har grund til panderynker.

De økonomiske udfordringer kaster skygger over mange virksomheder, men for Danske Bank er sagen en helt anden.

De står nemlig som en solstråle med nyheden om et rekordresultat.

Det skriver Euroinvestor.dk.

Fredag morgen kunne banken stolt fremvise sit bedste resultat nogensinde, en bedrift der ikke kun glæder ledelsen, men også de mange aktionærer, der nu kan se frem til en sand pengeregn.

Danske Bank har løftet sløret for, at aktionærerne vil modtage 7,5 kr. i udbytte pr. aktie for anden halvdel af 2023. Dette kommer oven i de 7 kr. pr. aktie, som allerede er udbetalt for årets første halvdel.

Med en samlet udbyttebetaling på 14,5 kr. pr. aktie for 2023, svarende til 59 pct. af årets resultat, er der grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet for investorerne.

Men det stopper ikke her.

Danske Bank har yderligere besluttet at forkæle sine aktionærer med et aktietilbagekøbsprogram på hele 5,5 mia. kr. Det program, der indebærer, at banken køber sine egne aktier tilbage, forventes at drive aktiekursen yderligere op.

Bestyrelsen har godkendt, at banken kan købe aktier tilbage for op til 5,5 mia. kr. inden for de næste 12 måneder, hvilket bringer den samlede udlodningsprocent for 2023 op på imponerende 85 pct.

Danske Banks ledelse understreger vigtigheden af at skabe værdi for aktionærerne, men også for kunder, medarbejdere og det samfund, de er en del af.

Blandt aktionærerne er der mere end 175.000 private personer i Danmark, hvilket betyder, at denne pengeregn ikke kun gavner de store professionelle investorer og pensionskasser, men også den almindelige dansker, der har valgt at investere en del af deres opsparing i Danske Bank-aktier.