Glædelig nyhed til over 500.000 danskere: Nu bliver det muligt

Sarah S

77 uger siden

|

29/06/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu bliver det muligt for en halv million husstande.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nu får en halv million flere husstande adgang til tv og internet fra Norlys

En ny aftale giver Norlys adgang til store dele af Sjælland og Lolland-Falster, og koncernen er nu meget tæt på at kunne sælge tv og internet til hele landet.

Flere end 500.000 husstande får nu mulighed for at vælge tv eller internet fra Stofa, som er en del af Norlys.

Det oplyser Norlys i en pressemeddelelse.

En ny aftale mellem Norlys og Fibia betyder nemlig, at Norlys fra d. 29. juni får adgang til Fibias net. Det betyder, at Norlys nu kan sælge tv og internet i de områder, hvor Fibia har gravet fibernet ned.

Tæt på at indfri stor ambition

"Med den her aftale bliver vi for alvor synlige på Sjælland, hvilket vi længe har ønsket. Det betyder også, at vi nu er meget tæt på indfri vores ambition om at kunne sælge tv og internet til hele Danmark," siger Sune Nabe Frederiksen, direktør i Norlys’ digitale forretning.

Norlys leverer i dag allerede tv og internet til 850.000 husstande, og får nu adgang til 350.000 husstande på Sjælland og Lolland-Falster, mens de resterende 150.000 husstande på Fibias net ligger i Jylland.

Nogle af de større byer på Fibias sjællandske net tæller blandt andet Køge, Roskilde, Slagelse og Holbæk, mens det i Jylland blandt andet er Aarhus, Horsens, Hedensted og Grenaa.