Pepsi lancerer ketchup med Pepsi-smag

Henrik Rothenbücher

77 uger siden

|

29/06/2023
Nyheder
Foto: Pepsi
Foto: Pepsi
Det lyder som noget, der hører sig 1. april til, men den er faktisk god nok. Pepsi har lanceret Pepsi Colachup

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Normalt nydes Pepsi sammen med en hotdog... ikke ovenpå en hotdog. Men dette synes nu at ændre sig.

Drikkevaregiganten Pepsi lancerer sin første 'sovs' nogensinde - kaldet “Pepsi Colachup” - som faktisk er tilsat Pepsi. Denne særlige sauce bliver lanceret i forbindelse med fejringen af den 4. juli, hvor baseball og hotdogs er i højsædet, og understreger virksomhedens overbevisning om, at hotdogs er bedst i selskab med deres sodavand.

Pepsis Colachup kan ved første øjekast lyde som en bizar kombination, men den har faktisk kulinarisk troværdighed. Det skriver CNN.

Den er udviklet i samarbejde med Culinary Institute of America, en anerkendt madlavningskole, med det formål at ”skabe en revolutionerende ny type sovs, forstærket med de rige karamelnoter og citrusbrus fra Pepsi-Cola,” ifølge Jenny Danzi, en senior direktør hos Pepsi.

Saucen, som er baseret på en reduceret Pepsi-sirup, indeholder en række ingredienser såsom røgede tomater, en blanding af krydderier, herunder kanel, timian, oregano og paprika, samt løg og ketchup.

Dette resulterer i en ”sød, citrusagtig smag”, der minder om en frisk Pepsi, og som er skabt til at fremhæve de krydrede smagsnoter i en hotdog, fortalte Danzi til CNN.

Denne begrænsede udgave af saucen vil kun være tilgængelig den 4. juli på fire amerikanske baseball-stadions: Chase Field i Phoenix, Yankee Stadium i Bronx i New York City, Target Field i Minneapolis og Comerica Park i Detroit. Dem, der ønsker at smage saucen, skal holde øje med ”smagsprøve-vogne,” siger virksomheden.

Det vides ikke, om sovsen på et tidspunkt finder vej til Danmark, men det er ikke utænkeligt, hvis den ender med at blive et hit i USA.