Fra elbilkonge til upopulær figur: Derfor vender danskerne ryggen til bilgigant

Laurids Gjelstrup

2 timer siden

|

12/02/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Derfor vender danskerne ryggen til Tesla og Musk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Elbilsalget er i fuld fremgang i Danmark, men for Tesla ser udviklingen anderledes ud. Mens flere danskere skifter benzinbilen ud med en elektrisk model, styrtdykker salget af det ellers dominerende bilmærke.

Tesla har i mange år være den elbil de fleste foretrækker, og nu ses de i stor stil på vejene.

En ny undersøgelse peger på, at Tesla-ejer Elon Musks offentlige støtte til Donald Trump har skadet mærkets omdømme blandt danske forbrugere.

Undersøgelsen, foretaget af Norstat for fagforeningen Business Danmark, viser, at 59 procent af de adspurgte danskere i alderen 18-66 år har fået en mere negativ opfattelse af Tesla efter Musks politiske udmeldinger.

Kommunikations- og brandingekspert William Atak vurderer, at det kan få konsekvenser for salget.

Han mener at det bliver sværere at være ambassadør for bilgiganten, og det vil påvirke Teslas salg i Danmark.

Det skriver BT

Det har pengene af betydning

Tesla-ejere har i forvejen været genstand for drillerier på sociale medier, hvor 'memes' gør grin med stereotypen af en Tesla-fører.

Ifølge Atak kan den øgede modvilje over for Musk gøre det endnu mere udfordrende at være Tesla-ejer.

“Det, der kan presse eksisterende Tesla-ejere, er gentagne opsigtsvækkende og kontroversielle udtalelser fra Elon Musk. Han kan blive årsagen til, at Tesla-ejeren kan blive drillet, mobbet og latterliggjort,” forklarer han.

Frygten for social stigmatisering kan få mange nuværende ejere til at vælge et andet bilmærke næste gang, de skal skifte bil.

Alligevel er der én faktor, der fortsat kan få danskerne til at købe Tesla.

Hvis Musk vælger at sænke priserne markant, kan det få mange til at se bort fra hans kontroversielle udtalelser og i stedet fokusere på en god handel.

“Vores personlige holdninger og værdier er bare ikke så meget værd, så snart det begynder at handle om vores pengepung,” fastslår Atak.

Dermed kan økonomiske incitamenter fortsat spille en afgørende rolle for Teslas fremtid i Danmark.