Efter otte års fravær i Rema 1000: Omdiskuteret ingrediens vender tilbage på hylderne

Mathias Madsen

125 uger siden

|

27/07/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er bestemt ikke med deres gode vilje, at Rema 1000 genoptager salget af produkter med én bestemt ingredins, som de ellers har haft bandlyst i otte år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den norske supermarkedskæde, Rema 1000, var én af de første kæder, der for alvor tog kampen op imod madspild og forsøgte at skabe en bæredygtig butik. 

Derfor var det også helt naturligt for kæden i 2014 at fjerne palmeolie fra ingredienslisten på deres egne produkter, ligesom der ikke længere blev taget nye produkter med palmeolie ind i sortimentet.

Det skyldes, at produktionen af palmeolie fører til skovrydning og derfor er ekstremt skadelig for regnskoven, men nu har Rema 1000 måtte fravige sine principper.

Det skriver Nettavisen

Ifølge det norske medie har krigen i Ukraine og den deraf komne madolie-krise nemlig gjort, at flere af kædens leverandører ikke kan skaffe for eksempel solsikkeolie og derfor er nødt til at bruge palmeolie i stedet, hvilket kæden har accepteret. 

"At skære palmeolie ud er en af vores hjertesager," har Line Aarnes, der er kategori- og indkøbsdirektør i Rema 1000, forklaret til Nettavisen, men altså desuden uddybet, at de desværre midlertidigt bliver nødt til at fravige deres principper. 

"[...] nu har vi midlertidigt accepteret [palmeolie] på grund af manglen på solsikkeolie som følge af krigen i Ukraine," har hun således forklaret. 

Det handler særligt om en lang række snacks, der midlertidigt vil indeholde palmeolie. Se listen over samtlige varer på Rema 1000's hylder, der fremover i en midlertidig periode vil indeholde palmeolie, herunder:

Foto: Nettavisen

Derudover vil følgende Pringles-varianter midlertidigt indeholde en blanding af forskellige madolier - herunder palmeolie: Original, Paprika, Sour Cream & Onion.

Aarnes påpeger dog, at det er midlertidigt, og planen er, at palmeolien skal forsvinde fra samtlige produkter igen i løbet af august og september. 

Godkender ikke hvad som helst

Ikke nok med, at palmeolien kun skal være en midlertidig ingredins i produkter på supermarkedkædens hylder, så understreger Aarnes også, at kæden har ekstremt strenge krav til deres leverandører. 

"Vi er ikke glade for, at vi skal tage produkter med palmeolie ind, men vi har en tæt dialog med leverandørerne," har hun forklaret og uddybet, at leverandørerne for eksempel skal søge om lov til at skifte til palmeolie, så Rema 1000 er opmærksom på det, ligesom kæden ifølge Aarnes stiller strenge krav for dokumentation, så de er sikre på, at palmeolien bliver produceret på bedst mulig vis. 

"Vi har også en tæt dialog med Regnskovsfonden og handler i tråd med deres anbefalinger til, hvordan vi bedst håndterer denne undtagelsestilstand," har hun desuden forklaret. 

Aarnes vil dog ikke love, at der ikke komme flere produkter på listen over varer med palmeolie, ligesom datoerne for udfasning er en plan, der om nødvendigt kan blive udskudt - det hele afhænger af madolie-situationen i verden.