Kylling solgt i Kvickly, SuperBrugsen m.fl. tilbagekaldes: Kan udgøre en sundhedsrisiko

Nicolai Busekist

120 uger siden

|

26/07/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock.com.
Foto: Shutterstock.com.
Pakker med kylling, der er blevet solgt i Kvickly, SuperBrugsen og flere andre supermarkeder, bliver nu tilbagekaldt.

Dagens topnyheder

Hvis du har købt hakket kylling i enten SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta, Coop365 eller Kvickly, skal du holde godt øje med den sidste anvendelsesdato. Det gælder for butik i hele landet samt for Fakta i Tyskland, hvor produktet også er blevet solgt.

Hilton Foods Danmark A/S har nemlig udsendt en pressemeddelelse, hvori de skriver, at de tilbagekalder et parti med hakket kylling, fordi der er blevet påtryk en forkert sidste brugsdato.

Helt konkret er der faktisk blevet påtrykt en måned for meget i sidste anvendelsesdato, hvorfor det fremgår på pakken, at kyllingen kan holde sig en måned længere, end det egentlig kan.

Der er tale om 'Dansk kylling hakket 3-6%, 400 g' med en pakkedato, der hedder 24.07.2022. På denne pakke fremgår det, at den sidste anvendelsesdato er den 30.08.2022, hvilket ikke er sandt. Desuden har pakken ref. nr.: 405594903B samt EAN-nr.: 5700381076506.

Derudover tilbagekalder Hilton Foods Danmark A/S også ' Dansk kylling hakket 7-10%, 450 g' med samme pakkedato og forkerte anvendelsesdato som førnævnte. Dette parti har ref. nr.: 405594902A samt EAN-nr.: 5700381232469.

Har du købt en af disse pakker med hakket kylling, er det vigtigt, at du ikke spiser produktet efter den korrekt holdbarhedsdato, som er den 30. juli 2022.

Efter denne dato vil kyllingekødet nemlig løbende kunne fordærve, hvilket betyder, at det på sigt kan udgøre en sundhedsrisiko efter indtagelse.

I stedet for at spise det, skal du returnere det til den butik, hvor du har købt produktet, fremgår et af pressemeddelelsen fra Hilton Foods Danmarks A/S.

Alternativt kan du naturligvis også vælge selv at bortskaffe produktet, hvis ikke du ønsker at aflevere det retur i den butik, hvor du har købt det.