Efter brev til millioner fra Skattestyrelsen: Disse danskere kan forvente en anderledes lønseddel

Emil Martesen

46 uger siden

|

29/01/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et hav af danskere får formenligt en anderledes lønseddel at se i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skattestyrelsen sendte for nyligt breve til cirka 2,2 millioner danskere.

Og der er god grund til at spidse øre.

Brevet indeholder vigtige ændringer i skattesystemet for en række borgere, og disse ændringer, der trådte i kraft fra 1. januar 2024, indebærer, at boligejere nu vil opleve en ændring i deres månedlige lønudbetalinger.

Tiden er inde

Nu er tiden så inde til, at netop disse boligejere får årets første lønseddel, og hvis du åbner din lønseddel i dag og pludselig står til at få mindre udbetalt, end du plejer, skal du ikke gå i panik.

For selvom du pludselig får mindre udbetalt, så er der faktisk godt nyt:

"Det gode er, at det faktisk bliver markant nemmere for boligejerne. For nu ordner vi begge boligskatter automatisk, og grundskylden betales løbende hen over alle årets 12 måneder, uden at boligejerne skal gøre noget", lyder det fra Jan Møller Mikkelsen, fungerende fagdirektør i Skattestyrelsen ifølge Ekstra Bladet.

Denne ændring betyder, at boligejerne ikke længere skal betale grundskylden direkte til kommunen, som det tidligere var tilfældet.

Denne nye ordning kan dog komme som en overraskelse for mange, da de vil opleve at få mindre udbetalt i løn end tidligere.

Skattestyrelsen har i den forbindelse sendt breve ud til de cirka 2,1 millioner lønmodtagere, 100.000 erhvervsdrivende B-skattebetalere og cirka 50.000 ikke-erhvervsdrivende B-skattebetalere for at informere om denne ændring.

Jan Møller Mikkelsen lægger heller ikke skjul på, at man bør tjekke sin forskudsopgørelse:

"Har der været ændringer i din økonomi eller fradrag, som du ikke har fortalt Skattestyrelsen om endnu, kan det betyde, at din løn rammer skævt i forhold til, hvad du faktisk skulle have udbetalt".

Dette råd er særligt relevant, da Skattestyrelsen hvert år oplever, at mange henvender sig i slutningen af januar, fordi de ikke forstår, hvorfor årets første løn ser anderledes ud end forventet.