Børn risikerer psykoser: Nu vil de forbyde snusposer

Marcus Dam

1 dag siden

|

01/04/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Flere børn i Danmark begynder at bruge nikotinprodukter i en alder, hvor de knap nok har forladt folkeskolens mellemtrin.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det får nu Danske Regioner til at slå alarm.

Nikotin og psykoser hænger sammen

Ifølge TV 2 viser en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at næsten hver tredje unge mellem 15 og 29 år enten ryger eller bruger nikotinprodukter som snusposer, vapes eller puff bars. 

Værst er det dog, at der er registreret nikotinforbrug helt ned i 5. klasse.

Ifølge Danske Regioner er situationen nu så alvorlig, at det bør være slut med bløde tiltag. 

Organisationen foreslår, at Folketinget griber ind med både forbud og højere afgifter, så nikotinprodukter bliver langt dyrere og vanskeligere at få fat i.

Formanden for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach (R), fremhæver de sundhedsmæssige konsekvenser:

"Nikotinen øger risikoen for stress, depression og angst samt faren for andet misbrug."

Samtidig advarer hun om, at det illegale marked allerede har taget over, blandt andet med de såkaldte "puff bar spice", hvor nikotinprodukter er tilsat euforiserende stoffer som opioider og hallucinogener.


Indlæggelser og forbud på bordet

Der er eksempler på børn helt ned til 12 år, der er blevet indlagt med psykoser efter at have indåndet damp fra sådanne produkter.

Danske Regioner foreslår nu, at det skal være helt forbudt at sælge nikotinprodukter online, og at det kun skal være et fåtal af kiosker og supermarkeder, der må sælge produkterne og ikke i nærheden af skoler eller ungdomsuddannelser:

"Industrien forsøger at camouflere de stærkt vanedannende produkter som noget uskyldigt, og mange forældre ved ikke engang, hvad deres børn indtager," siger Karin Friis Bach.

Regionerne håber nu, at Folketinget vil tage anbefalingerne op og skrue markant op for indsatsen mod børns nikotinforbrug.