Vender alt på hovedet: Trump raser på Putin - og roser Zelenskyj

Nicolai H

1 dag siden

|

31/03/2025
Kendte
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den amerikanske præsident har vel et standpunkt til han tager et nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når Donald Trump ruller sig ud i medierne, er det sjældent med underspillede vendinger eller diplomatisk finesse.

Men søndag aften skruede den amerikanske præsident alligevel ekstra op for temperamentet, da han gæstede NBC News i et opsigtsvækkende interview om krigen i Ukraine.

Det var især en ny russisk melding, som fik blodtrykket til at stige hos præsidenten.

Halvvejs inde i interviewet lagde Trump ikke skjul på sin frustration. For ifølge ham har Vladimir Putin sat sig selv i vejen for en løsning på konflikten i Ukraine – netop som forhandlingerne angiveligt er i gang under overfladen.

“Hvis jeg føler, at vi er midt i en forhandling, kan man sige, at jeg blev meget vred og sur, da Putin i går begyndte at gå i kødet på Zelenskyjs troværdighed, for det er ikke at gå i den rigtige retning,” sagde Trump med vanlig ildhu.

Putins kritik af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj kom i kølvandet på meldinger fra Kreml om, at Rusland kun vil indgå våbenhvile, hvis der indsættes en midlertidig ukrainsk regering – et krav, som hverken Ukraine eller Vesten har givet nogen støtte til.

Og netop dét udløste den usædvanlige reaktion fra Donald Trump.

For mens det ikke er nyt, at han ryster posen diplomatisk – tidligere har han selv kaldt Zelenskyj for en diktator – er det ifølge Sky News’ USA-korrespondent James Matthews meget sjældent, at Trump retter kritikken direkte mod Vladimir Putin. I årevis har det snarere været det modsatte: En præsident, som nødigt lagde sig ud med den russiske leder og ofte har bremset skarp retorik fra egne embedsmænd.

Men her var altså undtagelsen.