Lene Beier med stor nyhed: Det var sidste gang

Nicolai H

2 dage siden

|

29/03/2025
Kendte
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Lene Beier kommer med opdatering.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sneen er så småt på vej væk, og det samme er strømmen af gæster på Lene og Anders Beiers østrigske eventyr, Hotel Edelweiss.

Siden december har ægteparret været hotelejere i alpelandsbyen ved Wilder Kaiser-bjergkæden, men nu går vintersæsonen på hæld – og det har givet anledning til eftertanke.

Efter tre og en halv måned med højt tempo og gæster i hobetal er der nu kun seks gæster tilbage på matriklen, og stilheden har sænket sig over hotellet. Derfor har parret truffet en beslutning for næste sæson: de lukker en uge tidligere.

Hotel Edelweiss slår dørene i for vintersæsonen på lørdag den 29. marts, men næste år bliver det altså allerede omkring den 20. marts, fortæller Lene Beier på Instagram. Det harmonerer bedre med resten af hotellerne i området, der typisk lukker ned, når skiområdet officielt slutter sæsonen.

Massiv opbakning

Beslutningen er ikke resultatet af en fiasko – tværtimod. Det har været en travl første vintersæson for tv-værten og hendes mand, og erfaringerne har været mange og lærerige.

Med vintersæsonen i bagagen og en lukket hotelbog for marts, venter nu en lille pause, før dørene igen åbnes til sommersæsonen i Alperne.

Før det går løs igen, står den på en tiltrængt puster. Beier-parret tager nemlig deres personale med på en tur til Verona i Italien – en slags tak for indsatsen – før turen går mod Danmark, hvor de skal holde foredrag i april.