Black Friday-feberen har allerede ramt: Sådan skal danskerne forholde sig

Emil Martesen

61 uger siden

|

17/10/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Selvom der stadig er et godt stykke til, så har Black Friday-feberen allerede ramt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selvom Black Friday først løber af stablen den sidste fredag i november, så har Black Friday-feberen allerede ramt danskerne.

Den amerikanske handelsfest har også fundet vej til Danmark og efterhånden har den fået en høj stjerne hos mange danskere.

Men det forstår man skam godt, for ifølge Adobe Analytics, som analyserer handelstransaktioner online, så kommer der i år rekordstore rabatter på onlinesalg.

Der er altså god grund til at spidse øre, hvis du er blandt tilbudsjægerne.

Det løfter Adobe Analytics sløret for i en pressemeddelelse på baggrund af en undersøgelse af mere end en milliard besøg på amerikanske detail-hjemmesider og 100 millioner varenumre.

Der er altså for alvor lagt i kakkelovnen til noget af en tilbudsfest, når der tages hul på Black Friday.

Men det er faktisk muligt allerede at få fingrene i de gode tilbud i løbet af hele ugen.

Det fortæller Katrine Barslev, forbrugeranalytiker hos PriceRunner, ifølge Ekstra Bladet:

"Vi er i gang med at vinke farvel til Black Friday og kan i stedet byde velkommen til Black Week".

Samtidig viser tal fra PriceRunner, at næsten en tredjedel af e-handlerne har planlagt at have kampagner og tilbud hele ugen, og ni procent har endda udvidet dette til hele november måned:

"Vi har de seneste år set, at udsalget bliver længere, hvilket er en fordel ikke blot for butikkerne, men også for forbrugerne, som har bedre tid til at finde de gode tilbud og sammenligne priserne for at sikre sig den bedste pris".

Så mens Black Friday måske er på vej ud, er Black Week på stærk fremmarch - og uanset hvad, så venter der et brag af en tilbudsfest, som oktober lakker mod enden og kalenderen siger november.