Banker udtrykker stor bekymring: Over 65.000 familier bliver ramt

Emil Martesen

54 uger siden

|

04/12/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Bankerne udtrykker stor bekymring.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ingens næse gået forbi, at danske familier står ansigt til ansigt med økonomiske udfordringer, hvor de kæmper med at få enderne til at hænge sammen.

Men det stopper ikke her, idet Finans Danmark advarer om, at yderligere 65.000 familier vil opleve en stigning i deres realkreditydelse fra 1. januar.

Og denne udvikling, som er en direkte konsekvens af de stigende forbrugerpriser og høje renter, falder ikke ligefrem på et tørt sted for danskerne, som kan se frem til en mærkbar effekt på deres økonomi.

Ifølge en analyse foretaget af Finans Danmark, har danske børnefamilier indtil nu skullet betale 3.900 kr. mere om måneden som følge af inflationen. Enlige uden børn og pensionistpar har oplevet en ekstraregning på henholdsvis 1.600 og 2.900 kr. Oveni dette har rentestigningerne i gennemsnit kostet yderligere 3.200 kr. efter skat om måneden for mere end 300.000 boligejere, hvilket bringer den samlede ekstraregning op på 7.100 kr. om måneden for børnefamilierne.

I det nye år ventes yderligere 65.000 familier at blive ramt af stigninger i realkreditydelsen.

Sådan lyder advarslen fra bankernes brancheorganisation, Finans Danmark:

"Det er sjældent, at renterne er kørt så meget op så hurtigt, og de er ikke fuldt slået igennem endnu, så vi mener simpelthen, at det er lidt for tidligt at drage den konklusion, at det ikke kommer til at påvirke økonomien mere, end det allerede har gjort. Vi er ikke i land endnu", siger Ulrik Nødgaard, der er administrerende direktør i Finans Danmark.

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Sydbank påpeger, at mange danskere nu er tvunget til at revurdere deres omkostninger og skære ned på budgettet. Hun råder familier til at tage en snak om, hvad der kan undværes for at kunne blive boende i deres hjem.

Selvom det i 2023 var forventet, at økonomien ville slå bak, har dette ikke været tilfældet. Alligevel er det for tidligt at afblæse en økonomisk nedtur. Denne situation stiller danske familier over for svære valg og nødvendigheden af at tilpasse deres økonomi til de nye realiteter.