Alle rejsende danskere denne sommer bør følge disse 4 råd: Især nummer 1 kan redde dig

Emil Martesen

23 uger siden

|

11/07/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Især nummer 1 kan redde dig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommerferien står for døren, og det betyder at et hav af danskere pakker kufferten og bytter hverdagen ud med en tur udenfor Danmarks grænser.

Men når man først bliver grebet af feriestemningen er det fristende at lade sig lokke af billige priser på ferien. Ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen kan køb af kopivarer dog have alvorlige konsekvenser.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Her advarer sektionschef Barbara Suhr-Jessen om, at handlen med falske produkter ikke blot støtter organiseret kriminalitet, men også udgør en risiko for helbredet:

"Handlen med kopivarer understøtter ofte organiserede kriminelle grupper, der også kan være involveret i andre former for alvorlig kriminalitet - fx handel med narkotika, ulovlig våbenbesiddelse og tvangsarbejde", siger hun og fortsætter:

"Desuden kan der være sundheds- og sikkerhedsmæssige farer forbundet med kopivarer. Elektronik som mobilopladere kan risikere at bryde i brand og falsk legetøj, tøj og kosmetik kan indeholde sundhedsskadelige stoffer".

Fire råd

Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire råd til at undgå kopivarer.

For det første skal man være skeptisk over for tilbud, der virker for gode til at være sande.

Desuden skal man holde øje med kvaliteten, hvor ujævne sømme eller en stærk lugt af kemikalier, kan det være tegn på en falsk vare.

Det samme gælder, hvis emballagen har stavefejl eller mangler produktinformation.

Derudover bør man vurdere salgsstedets udseende og ekspedientens professionalisme. Et usædvanligt salgssted eller en ekspedient, der ikke virker som en repræsentant for mærket, kan også være tegn på kopivarer.