Advarer særlig gruppe danskere: I bliver snydt

Nicolai Busekist

28 uger siden

|

04/06/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En særlig gruppe danskere bliver nu advaret. Flere er allerede gået i fælden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En gruppe danskere er blevet advaret mod, at de skal passe på med, hvad de siger ja til på Facebook. I denne sammenhæng skal man huske det gyldne ordsprog: "Hvis noget lyder for godt til at være sandt - så er det som regel også det, der er tilfældet."

Til trods for, at det er et meget velkendt ordsprog, er det ikke alle, der har taget det til sig. Det står klart, da flere danskere allerede er blevet snydt af svindlere.

Analysevirksomheden Experian oplyser, at personer, der er registreret i RKI-registret, bliver kontaktet på Facebook. Her får de at vide, at de kan blive slettet fra registret over dårlige betalere, hvis blot de betaler et mindre beløb.

"Vi oplever desværre en del henvendelser om RKI, hvor registrerede på Facebook bliver lovet at få slettet deres registrering," siger Bo Rasmussen, der er direktør hos Experian, til Ritzau.

RKI-registret er et register, som et hav af danske virksomheder benytter sig af, når de skal registrere personer og virksomheder, der ikke betaler deres regninger. Hvis du som privatperson er blevet registreret i RKI, er det f.eks. ikke muligt at optage lån, købe på afbetaling mv.

Derfor er det helt naturligt, at man gerne vil slettes fra registret. Ofte kan det kun lade sig gøre ved at betale hele gælden.

Alligevel har svindlere formået at overbevise flere danskere om, at de kender en ansat hos RKI, der kan slette deres registrering. Naturligvis er en sådan ydelse ikke gratis, hvorfor de berørte personer er blevet bedt om at betale et mindre beløb.

Men Bo Rasmussen understreger, at 'det under ingen omstændigheder vil være muligt' at blive slettet på denne måde. Experian har ikke et overblik over, hvor mange, der er gået i fælden. De får dog løbende en del henvendelser i deres kundeservice.

Experian forsøger i samarbejde med politiet at få lukket svindlen. Den foregår primært i lukkede Facebook-grupper, hvorfor det må formodes, at de på en eller anden måde er relateret til RKI.

Bo Rasmussen opfordrer danskere, der er registreret i RKI, til at bruge sin sunde fornuft. Da den 'eneste måde man kan blive slettet på, er ved at betale sin gæld af'.

Hvis du selv havde håbet på at kunne blive slettet fra RKI-registret på denne måde, må du derfor se i øjnene, at det ikke er tilfældet. Det eneste, der sker, er, at svindlerne tager dine penge.