I november og december gjorde han danskere utrygge i danske byer: Nu er der nyt fra politiet

Emil Martesen

28 uger siden

|

04/06/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er der nyt fra politiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 43-årig albansk mand har været for retten i en sag om indbrud. De er begået primært i Esbjerg-området i november og december.

Manden blev stoppet på vej ud af landet den 26. december 2023, hvor politiet fandt adskillige smykker i hans kuffert. Manden kunne ikke redegøre for, hvor han havde dem fra. Han blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør dagen efter ved retten i Sønderborg – sigtet for flere tilfælde af indbrud.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse fra politiet.

Politiet fremviste smykkerne og fandt på den måde gerningssteder, ligesom der i forbindelse med efterforskningen blev udtaget DNA af manden. Den DNA-profil slog ud i politiets registre i forhold til adskillige indbrudstyverier i Danmark – særligt i Esbjerg-området.

I retten tilstod manden 17 af de forhold, han var sigtet for, og han blev idømt en frihedsstraf på 1 år og 3 måneders ubetinget fængsel, ligesom han er udvist af landet med indrejseforbud i 12 år.

Den dom er anklagerfuldmægtig Niklas Sindberg tilfreds med:

”Hjemmet er et sted, hvor man skal kunne føle sig tryg. Dommen her viser, at vi som samfund ser med stor alvor på indbrudstyveri i folks hjem,” siger anklageren i sagen.   

Den 43-årige blev anholdt på baggrund af samarbejde internt i politikredsen – heriblandt en fremadrettet efterforskning foretaget af den proaktive efterforskningsenhed, som er en del af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest).

Enheden efterforsker sager om omrejsende kriminelle, der krydser landegrænsen for at begå kriminalitet.