Det er blevet mere almindeligt end nogensinde før, at danske børn ikke længere modtager faste lommepenge.
I stedet får mange børn penge fra deres forældre efter behov.
Og det giver god anledning til panderynker, hvis du spørger forbrugerøkonom i Nordea, Ida Marie Moesby.
Læs også
En bekymring der bliver delt af en lang række økonomier ifølge en ny rundspørge fra YouGov for Nordea.
Det skriver TV 2.
De lægger ikke skjul på frygten for, at børnene ikke lærer vigtige økonomiske færdigheder.
"Hvis børn og unge ikke lærer selv at styre deres økonomi, kan de ende i 'Luksusfælden'-kategorien, hvor de senere i livet bruger penge ukontrolleret og ender i stor gæld", siger hun.
Rundspørgen fra YouGov, der omfatter 1001 repræsentativt udvalgte forældre til børn mellem 6 og 17 år, viser, at mens næsten to tredjedele af de 6 til 8-årige får lommepenge, stiger andelen til fire ud af fem blandt de ældre børn.
Lommepengene øges også med alderen, fra gennemsnitligt 110 kroner om måneden for 6-årige til 595 kroner for 17-årige.
Ida Marie Moesby understreger dog, at hver tredje barn får penge 'nu og da efter behov' uden en fast aftale.
Anne Juel Jørgensen, børne- og ungechef i Danske Bank, peger på de negative konsekvenser af denne praksis:
"Mange børn får ikke nødvendigvis lært hjemmefra, at penge kun kan bruges én gang. Hvis mor og far overfører, så snart de har behov for penge til et eller andet, så bliver penge til noget, der bare er der", lyder det fra hende.
Ved at give børn faste beløb kan de lære at spare op, håndtere ikke at have råd til noget, eller fortryde fejlkøb.
Digitale pengeoverførsler gør det nemmere for børn at få penge uden at tænke over deres forbrug, og forældrene kan miste overblikket over, hvor meget de giver deres børn.
Det kan i værste fald påvirke børnenes evne til at styre deres økonomi, når de flytter hjemmefra.
