Årsopgørelsen lander den 11. marts - men denne dag kan du allerede smugkigge

Emil Martesen

47 uger siden

|

24/01/2024
Nyheder
Foto: Dagens.dk
Foto: Dagens.dk
Årsopgørelsen lander den 11. marts, men ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rigtig mange danskere venter spændt på foråret, da det er den tid på året, hvor Skat er færdige med ens årsopgørelse. Det betyder også, at en rigtig stor del danskere skal have penge tilbage, mens andre desværre skal betale penge til Skat.

Og nu er der sat dato på.

Årsopgørelsen for 2023 vil nemlig ligge klar 11. marts.

Det oplyser Skattestyrelsen onsdag.

Og uanset om du får skattesmæk eller skal have penge tilbage i skat, kan du med al sandsynlighed finde ud af inden den officielle offentliggørelse.

Hvis man tager et kig på historikken, så vil du kunne forvente at kunne smugkigge allerede dagen før - nemlig den 10. marts.

Der har nemlig været en tradition for ‘testadgang’ de senere år, og her plejer det at være muligt at få adgang til sin årsopgørelse før den officielle dag.

Såfremt det forløber sådan igen i år, behøver du ikke at have hjertet oppe i halsen helt ligeså længe.

Lang ventetid

Offentliggørelsen af årsopgørelsen plejer at medføre lang ventetid, da de fleste ønsker at få udløst spændingen så snart oplysningerne er tilgængelige.

Og når omtrent 4,8 millioner danskere får muligheden for at tjekke dette på samme tid, er det noget der belaster de digitale systemer, som er grunden til ventetiden.

I 2022 var der flest, der fik penge retur, og samlet set blev der udbetalt 19,9 milliarder kroner på landsplan, hvorimod der ‘kun’ blev opkrævet 8,4 milliarder fra danskerne.

Skatteguiden

Dog kan du faktisk komme til at se, hvor mange penge du skylder eller skal have tilbage, langt tid før.

Den populære app skatteguiden - som ofte rammer plet - har nemlig dit estimat klar cirka hel måned før tid, hvorfor de nysgerrige sjæle har mulighed for at få afklaret, hvorvidt de skylder penge eller skal modtage penge.

Det skal dog nævnes, at Skatteguiden ikke nødvendigvis viser dig det korrekte resultat, selvom de er kendte for sjældne fejltagelser.