Flere har undret sig over det: Nyt studie giver svaret på omdiskuteret spørgsmål i soveværelset

Kamille Isaksen

9 uger siden

|

15/10/2024
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis din kæreste er holdt op med at gøre det i soveværelset, kan det faktisk være et godt tegn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi ved, at både mænd og kvinder faker orgasme. Rent faktisk har omkring 40 procent prøvet at fake en orgasme.

Men hvad skal der til, for at vi holder op med at fake orgasme? Det har et nyt studie fra Københavns Universitet undersøgt.

Sådan skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

”Når mænd og kvinder holder med at fake orgasme, er det typisk, fordi de føler sig bedre tilpas med ikke at opnå en orgasme, fordi de er blevet bedre til at fortælle deres partner om deres seksuelle præferencer og behov, eller fordi de er sammen med en partner, som er opmærksom på deres ønsker,” siger ph.d.-studerende Silvia Pavan, som er en af forfatterne til det nye studie.

Det handler altså primært om, at vi skal blive bedre til at fortælle vores partner om vores ønsker og præferencer, samt at vi accepterer, at sex ikke altid behøver at ende med orgasme.

Det kan have konsekvenser for os selv og for vores partner, når vi faker orgasme. Det kan påvirke vores forhold og være et tegn på en større problematik, siger forskerne bag studiet. Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare forstår, hvorfor folk faker orgasmer, men også hvorfor folk holder med at fake orgasme.

”Der er mange, som faker orgasme. Det kan være et tegn på utilfredshed og et behov for forandring,” siger Silvia Pavan og tilføjer:

”Det kan være et udtryk for, at der er noget, der ikke fungerer optimalt for den person, som faker. For eksempel at personen er utilfreds med den form for sex, vedkommende dyrker sammen med sin partner, at personen stresser over at opnå orgasme i forbindelse med sex, eller at vedkommendes partner ikke er opmærksom på ham/hende.”

Studiet er baseret på en undersøgelse med knap 12.000 deltagere fra Danmark, Finland, Frankrig, Norge, Sverige og Storbritannien.

Omkring 51 procent at de adspurgte mænd og kvinder havde aldrig prøve at fake en orgasme, 27 procent havde prøvet at fake en orgasme, men gjorde det ikke længere, og 13 procent fakede orgasme på tidspunktet for undersøgelsen.

Mange af de, som faker orgasme, bruger sexlegetøj, når de er alene

Deltagerne blev også spurgt, om de brugte sexlegetøj. Blandt de, som fakede orgasme, var der mange, som brugte sexlegetøj, når de var alene.

Omvendt sagde mange af de, som aldrig havde faket en orgasme, eller som var holdt med det, at de brugte sexlegetøj sammen med deres partner.

Selvom der ikke er forsket særligt meget i det at fake orgasme, har forskerne en teori om, hvorfor det at fake orgasme er relateret til brugen af sexlegetøj.

”De, som faker orgasme, er muligvis utilfredse med den type sex, de dyrker sammen med deres partner, og søger at opnå nydelse alene. Den gruppe, som bruger sexlegetøj sammen med deres partner, har muligvis et ønske om at forny deres sexliv og prøve nye ting og føler sig trygge ved at gøre det sammen med deres partner,” siger Silvia Pavan.

Forskerne håber, at de kan være med til at normalisere samtaler om sexlegetøj, og understreger, at det kan være en sjov og nyttig tilføjelse til ens sexliv.

”I Danmark er vi mere åbne, når det kommer til sex, men det er ikke nødvendigvis tilfældet i andre dele af verden. Sexlegetøj kan være en værdifuld tilføjelse til ens sexliv, og det kan hjælpe personer med seksuelle udfordringer,” siger Silvia Pavan og tilføjer:

”Det kunne være dejligt, hvis vores forskning kunne være med til at normalisere sund seksuel adfærd og skabe en forståelse af, at sex kan understøtte et godt helbred.”

Vi ved meget lidt om, hvorfor vi holder op med at fake orgasme. Forskerne mener, at det er vigtigt at skabe øget indsigt i denne type adfærd, fordi den kan påvirke vores forhold til vores partner.

”Vores studie viser, at det at fake orgasme er forbundet med en større grad af utilfredshed med ens sexliv, kærlighedsforhold og liv generelt. Når 40 procent af de adspurgte derudover angiver at have faket orgasme på et eller andet tidspunkt i livet, og vi ved, at det at fake orgasme påvirker vores livskvalitet, er det tydeligt, at der er brug for mere forskning i, hvorfor vi faker orgasme.”