Hugormen findes næsten overalt i naturen, men de ses hyppigt ved stengærder og i hedelandskaber. Den er hyppigst forekommende langs den jyske vestkyst og den nordsjællandske kyst. Hugormen er ganske lille (højst en meter, oftest mindre) og falder i med omgivelserne, så den er ikke let at få øje på, men hundene snuser sig frem til dem.
Risikoen for at møde en søvnig hugorm er størst om morgenen, inden solen har ”bagt den vågen”.
- Risikoen for, at vores hunde bliver bidt af hugorm, er ekstra høj lige nu: På denne årstid, hvor hugormen netop er vågnet og stadig er sløv ovenpå dens lange dvale, vil vores hunde ofte nå helt tæt på, inden hugormen når at reagere. Hvor en vågen hugorm næsten altid vil vælge at tage flugten, så vil en forskrækket og søvnig en af slagsen ofte reagere ved at bide, forklarer Lotte Evers, marketingchef i Agria, i en pressemeddelelse.
De første bid er behandlet
- De første hunde er allerede blevet tilset af en dyrlæge for hugormebid, og det giver anledning til at minde danske hundeejere om at passe ekstra godt på under gåturen særligt hvis gåturen går til lyng- og hedeområder i den nærmeste tid, fortsætter Lotte Evers.
Man kan genkende hugormen på dens ham, som har et zigzag-lignende mønster. Hugorme findes i både grå- og brunlige nuancer, og nogle hunner er endda sorte. Disse kan forveksles med den ufarlige snog, men en snog har næsten altid to gule pletter i nakken.
Giftens konsekvenser
Hvis hunden bliver bidt, vil den ofte kun reagere på selve biddet, fordi den bliver forskrækket, fordi den netop efter biddet endnu ikke mærket smerter fra giften. Biddet kan derfor være svært for ejeren at spotte med det samme, medmindre man har overværet biddet på tæt hold. Først efter nogle timer vil den kropsdele, hugormen har bidt, hæve op, og hunden vil blive træt. Hævelsen topper efter et til to døgn. Selve biddet vil vise sig som to små huller ved siden af hinanden.
Hugormen bider sig typisk fast i hundens snude og poter, som efterfølgende vil svulme op, og det kan udvikle sig til en ubehagelig situation, da giften fra biddet kan forårsage blodmangel og gøre skade på både lever og nyrer. Heldigvis sker det yderst sjældent, at en hund dør af biddet.
Værst at blive bidt i poten
Værst er situationen, hvis hunden er bidt i poten. Når hunden går på benet, trækkes musklerne sammen, og det spreder giften til resten af kroppen. Derfor skal hunden holdes så meget i ro som muligt. hvis du ved, at din hund er blevet bidt, vil det være klogt at bære den hjem (hvis du kan), eller afvente at få hjælp og blive hentet i bil. Da hugormen altid sprøjter nogenlunde den samme mængde gift ind, omkring 30 mg, vil en lille hund rammes hårdere end en større.
Hvis du tager hunden med på ferie eller gåtur et sted, hvor der er risiko for at møde en hugorm, kan det være en god ide at tjekke på forhånd, hvor den nærmeste dyreklinik befinder sig.
Tre huskeregler efter hugormebid
Hold hunden i ro og lad den hvile.
Forsøg at bære hunden hjem eller til bilen for at forhindre giften i at sprede sig yderligere. En køretur, hvor hunden forholder sig i ro, vil ikke forværre tilstanden.
Kontakt dyrlægen hurtigst muligt, så hunden kan komme i behandling. Hvis der er langt til nærmeste dyrlæge, kan man smøre bidstedet med binyrebarkhormon creme (kortison) for at mindske smerten. Det kan fås i håndkøb på apoteket (mild udgave). Dette kan dog ikke erstatte dyrlægekonsultation.
