E45-strækning spærres grundet vejarbejde: Så længe skal du finde en anden vej

Nicolai H

2 dage siden

|

28/03/2025
Indland
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Grundet udbygning bliver alle spor i nordgående retning spærret i denne periode.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I forbindelse med udbygningen af E45 skal Vejdirektoratets entreprenør sætte nogle spuns i omkring rute 30 Vestvejen, der løber over E45 ved <57> Horsens S.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Spuns er lange kraftige væg-elementer i jern, som bankes ned i jorden for at sikre og holde på jorden.

Arbejdet betyder, at motorvejen spærres i nordgående retning i aften- og nattetimerne fra søndag den 30. marts til fredag den 4. april. Der spærres i tidsrummet 18:30 - 06:00.

Motorvejen spærres forbi broen, og derfor er omkørslen kort idet trafikanter bliver ledt af frakørselsrampen, tværs over Vestvejen og ned ad tilkørslen samme sted. Det kan dog særligt i de tidlige aftentimer give lidt ekstra rejsetid.

Hjemmeværnet vil være til stede for at assistere med at afvikle trafikken over Vestvejen så godt som muligt alle aftener.