Når solen endelig titter frem over England i en ellers våd forårsweekend, rykker grillen som regel ud af skuret, og bordet dækkes med burgere, pølser og selvfølgelig de faste følgesvende:
Ketchup og mayonnaise.
Men midt i forberedelserne til hyggelige sammenkomster har en håndfuld TikTok-videoer sat en stopper for appetitten hos mange.
For mens det er en selvfølge, at ketchup indeholder tomat, er det ikke alle, der har haft øje for, hvad mayonnaise i virkeligheden består af.
Det skriver Ladbible
Reaktionerne har ikke ladet vente på sig.
Et simpelt hjemmeopslag, hvor en bruger demonstrerer den klassiske opskrift, har fået mange til tasterne, og nogen ligefrem til at vende sig i afsky.
Mayonnaise laves nemlig helt enkelt af olie, æggeblommer, noget syrligt som eddike eller citronsaft samt lidt salt.
Den beskedne liste over ingredienser har fået folk til at spærre øjnene op, især ved tanken om de rå æg, som er centrale i opskriften.
”Hvordan er mayonnaise sikkert, når det indeholder rå æg?” spørger en forvirret bruger i kommentarsporet, mens en anden tilføjer:
”Jeg kan stadig huske, hvor forrådt jeg følte mig den dag, jeg fandt ud af, hvordan mayonnaise egentlig bliver lavet.”
Blandt reaktionerne går chok og undren hånd i hånd, og særligt farven vækker spørgsmål, for hvordan forvandler en gul æggeblomme sig til den hvide creme, der smøres gavmildt på grillbrødet?
Forklaringen ligger i kemien. Når ingredienserne piskes sammen, bliver luft og olie indarbejdet i æggeblommen, og den emulgerende proces ændrer farven.
Det hele er ganske uskadeligt, for æggene, der bruges i dag, er som regel pasteuriserede og dermed fri for bakterier som salmonella.
Ikke desto mindre har mange svært ved at vende tilbage til deres yndlingsdressing med samme appetit som før. Nogle har ligefrem skrevet, at de aldrig vil se mayonnaise med de samme øjne igen.