Sådan bliver vejret i uge 42: Minusgrader for første gang i oktober

Mathias Madsen

132 uger siden

|

15/10/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vejrprognoserne for efterårsferien er endelig på plads.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er altid spændende, hvordan vejret bliver i den kommende tid, og det bliver ikke mindre spændede af, at det er efterårsferie, og mange danskere derfor skal i sommerhus, på camping eller lignende. 

De fleste håber derfor formentlig på solskin og lune temperaturer, og selvom det ikke just var udsigten i sidste uge, så har nye prognoser vendt op og ned på det.

Det ser nemlig ud til, at danskerne kan se frem til en efterårsferie, hvor man både kan opleve frostgrader og en dag med usædvanligt varmt vejr. 

Solskin, varmt vejr og nattefrost

Ifølge TV2 Vejret starter efterårsferien søndag ud med regnbyger, som nogle steder kan blive "ganske kraftige og med torden."

Umiddelbart ikke drømmevejret, men det bliver heldigvis bedre herefter. 

Mandag starter godt nok ud med regn i særligt Jylland, men i løbet af dagen klarer det op, og en varmfrontspassage er faktisk med til at skubbe varm luft fra syd op mod Danmark, så man mange steder i løbet af eftermiddagen vil kunne opleve hele 18 graders varme og solskin. 

Tirsdag falder temperaturen en smule til 15 grader, men til gengæld stiger chancerne for sol. 

Denne tendens fortsætter resten af ugen, hvor dagstemperaturen 'kun' vil ligge på mellem 10 og 12 grader. Til gengæld er der gode chancer for sol og klart vejr. 

Onsdag kan danskerne således forvente 12 grader og solskin. 

Torsdag forventes temperaturen at falde til 11 grader, og natten til fredag forventes at blive den første i oktober med nattefrost. Her kan temperaturen ramme -1 grader. 

Fredag og lørdag stiger temperaturen igen til 14 grader, og efterårsferien ser desuden ud til at slutte med "ustadigt og regnfuldt" vejr. 

 

 

Ads by MGDK